Hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål

Hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Se.. Da jeg startede i sjette klasse havde jeg styr på mine lektier, fungerede i klassen og passede min skole, havde et godt forhold til min mor og far og var sammen med mine veninder og slet ikke genert. Men for nogen måneder siden gik alt det, pludselig den helt anden vej :-/ Nu går jeg nærmest ikke i skole, eller det gør jeg ikke. Jeg snakker aldrig med min far, sidst jeg så ham var for et år siden. Men på den anden side har jeg ikke lyst til at snakke med ham, fordi han har fortalt min faster at hvis han kunne leve uden en far, kunne jeg også (Han har aldrig haft kontakt med hans far). Plus at jeg har et forhold der er af........ dårligt med min mor. Hver gang jeg siger noget til hende får jeg et negativt svar og så kan vi skændtes helt vildt over små ting. PLUS at jeg for nogen måneder siden flyttede væk fra min skole og alle mine veninder. Så begyndte jeg på en skole her i nærheden, men den stoppede jeg på fordi jeg blev ''skoletræt'' og det har jeg været lige siden. Men jeg tror ikke at det kun er derfor.. For noget tid siden snakkede jeg med min socialrådgiver og hun sagde at alt tydede på at jeg havde angst. For hver gang jeg står i en butik kan der gå 20 minutter før jeg stiller mig hen i køen og jeg har svært ved at åbne døren, eller tage telefonen. Hvis jeg skal fremlægge i klassen, pjækker jeg og ja.. Jeg har en kæreste, som mit ''angst'' går udover, eller hvad man skal sige. Jeg ses storset aldrig med ham, hvilket jeg ville ønske at jeg kunne lave om på :/ Det er også sådan at jeg er blevet bange for at gå selv i mørke, ligemeget om det er her hjemme eller udenfor. Jeg føler at der er nogen der ''kigger'' på mig! Eller overvåger mig.. Så fx. når jeg vil nedenunder om aftenen, tør jeg ikke og det bliver bare værre og værre. Jeg siger heletiden til mig selv at der ikke er noget? Det er der jo heller ikke. Jeg er også bange for spejle, hvis jeg går forbi et, gør jeg alt for ikke at kigge ind i det. Hvad er der galt med mig? Jeg har svært ved at snakke om tingene med andre folk ''facetoface'' og det er også derfor at jeg skriver det her. Nogengange begynder jeg også at græde over de mindste ting. Jeg føler virkelig at jeg er ensom fordi jeg bruger det meste af tiden på nettet, kommer ikke så tit ud af mit værelse osv. - Selvom jeg kan være ked af det, kan jeg altså også grine helt vildt! Men det er sikkert en facade. Undskyld det indviklede ''ikke spørgsmål'', håber i kan forstå det eller sætte jer ind i det :-S. Det lyder ikke svært, men det er det..

Svar: 

Kære Du

Det lyder som om du har rigtig mange ting der rumsterer i dit hoved for tiden. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det kan være hårdt, når du føler det gør så ondt indeni. Jeg synes det er rigtig flot at du skriver et brev hertil og sætter ord på alle dine følelser og tanker. Jeg vil gerne prøve om jeg kan hjælpe dig, ved at sige noget om, hvad jeg tænker om det du fortæller.

Dine forældre
Du starter med at skrive at det hele var godt engang, både med dine forældre og skole. Men for nogle måneder siden, så ændrede det hele sig. Jeg tænker lidt på, hvad der mon skete for et par måneder siden? Jeg tænker nemlig, at det kan have en betydning for, hvorfor det har ændret sig.

Du skriver at dit forhold til dine forældre ikke er så godt. Jeg tænker at det må være hårdt, når du ikke har kontakt med far og du taler dårligt med din mor. Nu ved jeg ikke så meget om hvordan du godt kunne tænke dig at det skal være. Men når nu du mest er sammen med din mor, så tænker jeg at det måske kunne være rart, hvis du kunne få et bedre forhold til hende igen. Jeg synes du skal prøve at tage en snak med hende om, hvordan du egentlig har det og føler. Hvis du synes det er svært, så kan du også prøve at skrive et brev til hende. Du kan fortælle hende at du faktisk er ked af  at du altid får negativ respons. Det er hårdt at få meget negativt at vide hele tiden og det bliver hårdt  for dig i længden, hvis ikke I bliver bedre til at tale sammen, dig og din mor.

Angst
Det kunne godt lyde som om du har en form for angst ud fra det du skriver. Det er rigtig godt at du allerede snakker med din socialrådgiver om det. Jeg tænker at det kunne være godt hvis du får endnu mere hjælp. Det lyder som om du er meget styret af det, f.eks. i skolen og overfor din kæreste . Det at du er bange for at for spejle og føler at nogen kigger dig over skulderen, må ikke være særlig rart for dig. Det er selvfølgelig ikke meningen det skal være sådan. Hvis det er angst du oplever(det kan en læge hjælpe dig med at finde ud af) kan der være forskellige årsager til at du har det sådan. Grunden til at du får angst kan skyldes ting du har oplevet, eller det at du har det svært i din familie lige nu. Her tænker jeg f.eks. på det at din far ikke er det mere, at du skændes med din mor osv. Så det at du oplever at være angst overfor flere ting, kan sagtens skyldes alle de ting du har oplevet.

Når du skriver at du græder over de mindste ting og føler dig ked af det, så tænker jeg at det helt sikkert har noget at gøre med alle de forandringer de har gennemlevet siden det hele gik det anden vej.

Snak med nogen
Når du har det sådan indeni, så synes jeg det er rigtig vigtigt at du får snakket med nogen om det.

Jeg synes for det første at du skal prøve, hvis du kan, at fortælle din mor om. Det er altid godt dele dine tanker med nogen, så du ikke skal gå alene med det.

Som det andet synes jeg du skal tage til din læge og fortælle om de tanker du har. Lægen vil kunne hjælpe dig med, hvad du skal gøre videre frem. Hvis du får noget hjælp, så er jeg helt sikker på at dit forhold til din kæreste også vil blive bedre.

Den sidste mulighed du har er at prøve chatten her i Cyberhus. Her kan du helt anonymt sidde og snakke med voksen, som gerne vil prøve at hjælpe dig.

Ellers vil jeg gerne sige til dig, at jeg synes det er rigtig godt at du kommer her, når du synes det er svært at skulle sige det til nogen face-to-face. Jeg håber at du alligevel har mod på at fortælle en anden voksen, hvordan du har det, så du kan få noget mere hjælp. Hvis du får noget hjælp, tror jeg også det vil være nemmere for dig at komme ud fra værelset og begynde at snakke med andre igen.

Kærlig hilsen Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program