Hvad betyde det

brevkassespørgsmål

Hvad betyde det

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 9 år 9 måneder siden

 

Jeg opleve nogen gang jeg kan bliv irriteret over lyde selv de små lyde og bliver Irritere over folk der snakke 

Også for jeg hovedpine og kan gå ud på toilet og græd

har det sådan 2-3 dage om ugen 

holder fri fra skole 1 gang om ugen 

hvad betyde det 

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret over hvad det betyder, at du bliver irriteret over lyde i hverdagen. Det er ikke rart at du får hovedpine og må gå ud på toilettet og græde og også må holde fri fra skole. Jeg vil dele mine tanker med dig.

Jeg vil starte med at sige, at der kan være rigtig mange grunde til, at lydene irriterer dig, så det er svært at sige helt præcist hvorfor. Men der er nogle, som er født mere følsomme overfor lyde end andre. Måske har du hørt om betegnelsen "Særligt sensitive mennesker". Det er mennesker, som er mere følsomme overfor f.eks. lys, lyde, lugte, smerte osv. end andre mennesker. Jeg vil skynde mig at understrege, at det ikke er en sygdom, men et personlighedstræk, som nogle har. Det betyder, at man registrerer flere lyde end andre, og derfor kan man også let blive overstimuleret/træt i hovedet. Jeg tænker, at det muligvis kan forklare dine hovedpiner, som godt kan være et resultat af, at du er 'mæt' af indtryk. Det er ikke noget, som du selv kan gøre for - sådan reagerer din krop bare på det. Man kan ikke lave om på, at man er særligt sensitiv, men man kan sagtens lære sig selv at kende, finde ud af at håndtere det og leve et helt normalt liv.

Der findes forskellige hjemmesider, som beskriver det at være særligt sensitiv, og giver gode råd. Jeg vil anbefale dig at klikke lidt rundt og læse om det. På siden her kan du blandt andet også tage en test. Måske passer det på dig, og måske ikke. Det kan, som sagt, være andre grunde til at du bliver irriteret over lydene og får hovedpine. Hvis du tænker, at det kunne passe på dig, så vil jeg anbefale dig at fortælle det til din lærer og muligvis din familie, som alle muligvis kan gøre noget i hverdagen, sådan at du ikke bliver overstimuleret. I samarbejde kan man sagtens få lavet en rigtig god løsning. 

Rigtig meget held og lykke med at finde ud af det hele.

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program