hurtig hjælp s;

brevkassespørgsmål

hurtig hjælp s;

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

hej cyberhus jeg det er tredje gang jeg skriver her ind, og jeg ville kun skrive det her spørgsmål til jer her inde i sex lyst og erotik, fordi jeg altid får gode svar. jeg håber i vil hjælpe mig for jeg tænker tit over det og sån. men altså jeg bor her på sydsjælland og har fået mig en dejlig kæreste ja i aalborg, men min mor er vidst ikke så glad for det og her den 19 november fik jeg ikke lov til at tage op til hende, selvom at vi havde månedsdag og gaven var købt resturant og roser var bestilt og sån. så ja jeg gjorde det værst tænkelige jeg stak af, og selvfølgelig gav det et sug i maven men samtidigt dejligt. den 20 november om morgnen finder min mor ud af jeg ikke er der hjemme mere så hun finder ud af at jeg har skrevet med en ven fra ålborg om noget hjælp til at komme der op, fuck nu det, min mor vil bare ikke have vi er sammen hun siger det er okay hvis lektierne og skolen er i orden og den er virkelig sån okay, jeg har nogle problemer men jeg havde en god 9 klasse og nu har jeg en lidt dårlig 10 klasse. jeg forstår det bare ikke s; men så her på næste fredag har vi aftalt at være sammen og til nytår og sån og så ringer hun satme til min kærestes mor og siger at hun ikke må kommer her ned til mig selvom hun sagde det var okay og sån jeg ved ikke hvad jeg mere skal skrive jeg er bare helt ude af den. hilsen den bange dren :'(

Svar: 

Hej Den bange dreng

Hvor er det skønt at du har fundet dig en sød kæreste, og hvor er det bare noget øv at du ikke må få lov til at være sammen med hende for din mor.

Som jeg forstår det du fortæller, så vil din mor gerne give dig lov til at være sammen med din kæreste hvis lektier og sådan noget med din skole er helt i orden. Og at det med skolen lige nu ikke kører så godt, og at det så måske er derfor din mor sagde nej til at du kunne besøge din kæreste.

Som du selv siger var det nok ikke den bedste beslutning at stikke af for at besøge din kæreste. Jeg kan sagtens forstå at du bare så gerne ville se hende og derfor bare valgte at stikke af, men som du fortæller det har det nok også betydet at din mor nu slet ikke vil lade dig være sammen med hende.

Det lyder som om at hun har valgt helt at sige nej til at i kan være sammen fordi du ikke har overholdt de aftaler i har lavet før. Selvom det godt kan virke helt vildt urimeligt at din mor bare vælger at sige nej, kan jeg på den anden side godt forstå at din mor bliver vred over at du vælger ikke at høre efter hvad hun siger. 

Som jeg ser det er der umiddelbart kun én ting at gøre. Du bliver nødt til at snakke med din mor om alt det her. Så længe du er under 18 år er det din mor der i sidste ende kan bestemme om du må eller ikke må være sammen med din kæreste, så jeg synes du skal prøve at samarbejde med din mor omkring det.

Prøve at forklare hvorfor du valgte at gøre som du gjorde da du stak af, og prøve at snakke med hende om hvad du kan gøre for at få lov til at se din kæreste. Hvis din mor før har været ok med at du var sammen med din kæreste, kan det måske godt blive sådan igen.
Ligesom du fortæller her, synes jeg du skal sige til din mor at du godt ved det var en fejl at stikke af, og at du gerne vil finde ud af at løse problemet sammen med hende.

Alle mennesker laver fejl...det er helt naturligt. Det vigtige er at prøve at lære at sine fejl. Du  prøvede at bestemme helt selv og bare gøre som du ville...det virkede ikke så godt. Nu synes jeg du skal prøve at finde ud af det sammen med din mor. 

Jeg ville ønske jeg kunne give dig et lidt lettere råd, men jeg er på den anden side ret sikker på at det med at snakke med din mor om det hele er den bedste løsning for dig. Jeg håber det lykkes for dig så du kan komme til at se din kæreste igen. 

DeBedsteHilsner

Niels-Christian 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program