Kære du.

Normal
0

21

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Velkommen til. Jeg er glad, fordi du har skrevet hertil. Du skal vide, at du ikke er alene om at stå i en situation som denne. Mange unge oplever at miste deres kæreste og det kan være hårdt at stå med alle disse svære følelser alene. Derfor er det vigtigt at dele sin sorg med andre, ligesom du har gjort det nu.

Du skriver, at din ex-kæreste slog op, fordi hun ikke kunne lide tanken om at være homoseksuel. Det får mig til at tænke på, at du er mere bevidst om din seksualitet end hun måske er. Måske skal hun have tid til at finde sig selv rent seksuelt, inden hun kan gå ind i et forhold til dig eller en anden. Mange unge prøver deres seksualitet af og finder på denne måde frem til, om de fx er homo- eller heteroseksuelle. Jeg synes, det lyder, som om din veninde har været meget glad for dig, men at hun måske har fundet ud af, at hun alligevel ikke er homoseksuel. Dette kan man ikke gøre så meget ved, men jeg kan godt forstå, at det har været hårdt for dig, fordi du har elsket hende så højt.

Du spørger, om det er normalt at have det, som du har det lige nu. Det er helt normalt at blive ulykkelig, når man mister sin kæreste. Især hvis man har været meget forelskede og har betydet meget for hinanden og det kan jeg forstå, at hun har gjort for dig. Du reagerer helt naturligt ved at græde og blive vred og få raserianfald. Det er en god måde at få sorgen ud på.

Jeg tænker, at din sorg skal have sin tid. Du skal give dig selv lov til at sørge over hende. Du skal finde nogen, som kan lytte til dig og fortælle dem, hvor ked af det du er over at have mistet hende. Det er også godt at komme ud og lave noget andet sammen med dine venner fx, så du får tankerne om hende lidt på afstand.

Det at have selvmordstanker og at begynde at skære i sig selv er derimod en farlig vej at komme ind på. Den fører ikke til noget godt. Selv om det er svært lige nu, er selvmordstanker og cutting ikke en løsning. Du har hele dit liv foran dig og selv om det føles urimeligt svært at være dig lige nu, vil du med tiden komme til at kunne nyde livet igen.

Jeg kan forstå på dit brev, at du har forsøgt at skære i dig selv tidligere - det er meget vigtigt, at du søger hjælp, hvis selvmordstankerne og cuttingen fortsætter! Ellers kan det meget hurtigt tage overhånd og blive farligt for dig og det fortjener du ikke. Du er meget bedre værd end det.

Du er en pige, som har det svært lige nu, men tro mig: Du har alle muligheder for at komme videre og blive glad igen. Jeg synes det første du skal prøve er, at tage fat i en voksen som du har det godt med. Det kunne være en far eller en mor, eller måske en god lærer. Prøv at overveje hven det kunne være og så få snakket med den person. En anden mulighed er, at kigge forbi vores chatrådgivning her på siden, hvis du har brug for at komme i kontakt med en voksen.

Jeg ønsker alt det bedste for dig.

Mange hilsner fra Linda