Hun må ikke fortælle det
brevkassespørgsmål
Hun må ikke fortælle det
Hej hvem der end svare.. Jeg er en pige på 17, som har en dårlig vane, der gør at jeg nogle gange skærer i mig selv... Jeg begyndte at snakke med en SSP/ungdomskonsulent for ca 3 år siden og hun har været mit et og alt lige siden.. Hun er der altid for mig og hun ved altid lige hvad hun skal sige og gøre. Vi har fået et meget personlig forhold til hinanden også, hvilket heldigvis gør at vi bruger rigtig meget tid sammen.. For noget tid siden fortalte jeg hende så at jeg nogle gange skærer i mig selv, og vi snakkede om det og hun ville prøve at hjælpe mig.. Nu efter noget tid siger hun at mine forældre skal vide det, og det vil jeg ikke have. De skal blande sig udenom... Før hun sagde det havde vi en aftale om at jeg skulle skrive til hende hver gang jeg havde skåret i mig selv.. Men nu tør jeg ikke skrive mere.. Jeg er bange for at hun siger det til mine forældre.. Hun har så sagt at jeg gerne må skrive hvis jeg får lyst til at skære, men at jeg så bare ikke skal skære... Det største problem er så bare at jeg har lyst til at skære hele tiden.. Jeg tænker stort set ikke på andet og føler mig opslugt af tanken om at skære... Jeg er begyndt at skjule mine ar for hende konsulenten og jeg tør ikke at skrive til hende, for jeg er bange for at hun siger noget til mine forældre.. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil så gerne skære, men jeg fortryder samtidig de ar jeg i forvejen har... SSP'en er hele min verden, og jeg ved at hun er ked af at jeg skærer i mig selv, og det er forfærdeligt at skuffe hende i og med at hun er som en mor for mig.. Hjælp ... :-(
Svar:
Hejsa
Jeg kan godt se at det er et dilemma for dig at du gerne vil være ærlig overfor konsulenten, men ikke synes du kan være det, af frygt for at hun fortæller dine forældre at du skærer i dig selv.
Først vil jeg sige at jeg synes det er trist at du skærer i dig selv og jeg tænker at det må være næsten uudholdeligt og besværligt for dig i din dagligdag at tankerne om at skære fylder det hele, for det forhindrer dig jo i at leve livet frit.
Det med at skære i sig selv er jo en rigtig ond cirkel som det kræver god hjælp at komme ud af. For det handler jo om at du har noget inderst inde som gør så forfærdelig ondt at du må ty til lindring ( i hvert fald kortvarigt ) ved at skære. Jeg aner jo ingenting om hvad din smerte omhandler, men ofte kan det godt være noget som omhandler familielivet - og eftersom du mener at dine forældre ikke må kende til at du skærer, tænker jeg på hvad det mon er der gør det så "farligt" for dig at betro dig til dem ??
Jeg kan godt følge konsulenten i at hun gerne vil involvere dine forældre - fordi hvis din indre smerte stammer fra noget i forholdet til dem, så ligger nøglen måske til at du kan komme ud af den onde cirkel, i at der kommer åbenhed imellem jer. Du vil jo meget gerne ud af denne cirkel, så det kræver faktisk at du tager fat om "roden" til dèt som gør så ondt inderst inde, fordi først når smerten bearbejdes vil du slippe for din trang til at skære i dig selv - og det fortjener du bestemt.
Lige nu hvor du også skjuler sandheden og dine ar for konsulenten, så er du jo helt alene om din smerte og det bliver den højst sandsynligt kun værre af - så kom endelig ud af busken. Måske har du og konsulenten talt om LMS www.selvskade.dk . Her er det muligt at få hjælp og vejledning også i forhold til at skære sig selv.
Jeg håber og ønsker for dig at du vil række hånden ud :)
Kh Denise
Relateret indhold
Fremtidsplaner
som sagt er jeg en pige på 12 år. jeg har fødselsdag i sommerferien. Jeg har et par spørgsmål og problemer jeg gerne vil hare svar på. 1) vi er 3 børn, mig min søster og min bror. Jeg har altid været farspige og er det stadig. Jeg har det lidt sværdt med min famillie. Min søster kalder mig tykke...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Hjælp
Jeg er begyndt at skære i mig selv... hjælp:( Hvordan stopper jeg igen?
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Svært ved at se positivt
Hej Jeg går i gymnasiet i 2.g og burde egentlig have det godt. Jeg er en del af en gruppe på 7 (forøvrigt et dårligt antal, da der næsten altid er én "udenfor") Jeg er en afholdt pige, men jeg ser det bare ikke. Jeg føler mig slet ikke god nok blandt mine venner og veninder. Min familie er det...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
