Hjælp mig
Hjælp mig
Hej Brevkasse... Det er første gang, jeg prøver jeres hjemmeside, men jeg i den grad brug for råd... I den seneste uge kulminerede mit ellers så fantastiske liv. Jeg havde de dejligste, tætteste venner, var glad, smilende, og altid klar på en fest eller sammenkomster.. I næsten et år, har mig og mine to nærmeste veninder benyttet os meget af Jomfru Ane Gade, og det var nærmest blevet et ritual at tage derind. Vi røg også lidt hash for nogle måneder tilbage, men den del er vi heldigvis ovre med... Min mor havde hele tiden været opdateret, da jeg har et meget tæt forhold til hende. Da jeg sidste lørdag skulle være alene hjemme, fordi mine forældre skulle til Aarhus, gik alt galt. Min ene veninde(kalder jeg X) og jeg skulle sove hos mig. Vi vidste på forhånd, at vi ville i byen om aftenen, som vi så tit gjorde efterhånden.. Efter et par drinks, fik jeg den inkompetente stupide idé, at køre lidt i en af vores biler.. Jeg nåede ikke længere end til bunden af indkørslen før jeg opgav og kørte tilbage.. En af mine venner kommer over med sin ven, der har bil og vi sad i et par timer og røg lidt vandpibe og hyggede os hos mig, før de kørte os i byen ved en 22:30-tíden. Drengene havde ikke drukket, da de jo skulle køre. Min veninde og jeg fik hurtigt noget at drikke inde i byen, men hun var vildere end mig, og bundede det ene efter det andet shot. Flere gange i løbet af natten var hun væk på et toilet med en dreng, og jeg kunne aldrig få fat på hende. Vi fandt dog hinanden igen ca. klokken 3. Da klokken nærmede sig de 5-stykker om morgnen blev X, min veninde, meget dårlig, og kastede op på et toilet. Det skal lige siges, min veninde er 15. Hun havde på forhånd fået opsnuset en 30-årig pumpet, fuld mand, der hurtigt tilbød hende at være hos ham, da hun jo havde det skidt. Hun insisterede, men jeg ville ikke have det, og sagde nej. Alligevel stak hun af fra mig, ved at lade som om, hun bare lige skulle på toilettet... Senere fik jeg en sms, der viste sig at være fra den 30-årige, hvor der bare stod hans addresse. Heldigvis var min daværende fyr på arbejde, og kunne køre mig hen til addressen. Lejligheden lå i Aalborg øst, meget snusket, ubehageligt kvarter, og opgangen var beskidt og kold. Da jeg fik taget mig sammen til at banke på, åbnede han først efter flere minutter. Min veninde kom trissende hen til døren iført hans dyne, helt nøgen inden under. Jeg skyndte mig at sige, hvor vi holdte, og løb ellers ud igen. Hun kom efter lidt, og vi blev kørt hjem. Efter vi var kommet hjem, sad jeg længe og snakkede med min ven, men blev jo nødt til at sige farvel til ham efter noget tid. Da han var kørt, opdagede jeg, at hele huset var rodet, vandpiben var våd og stod udenfor samt en masse tomme dåser. Og min far vidste absolut intet om, at jeg tog i byen, røg vandpibe eller havde venner over. Så der skulle gøres rent. PÅ det tidspunkt var klokken 9. Da jeg endelig kunne lægge hovedet på puden ca. klokken 10:30, skulle jeg hjælpe min veninde med at hente spand, vand, cola og diverse mad. Jeg sov først klokken 12. Min mor ringede klokken 13 og sagde, de snart var hjemme. Jeg skulle op, fodre hund, rense kaninbur og en masse andre ting. Da mine forældre kom hjem, kunne de se, at der var blevet kørt i bilen. Min mor spurgte mig, hvem det var, der havde kørt i den, og jeg tilstod. Lidt efter brød jeg sammen foran hende og fortalte om aftenen fra ende til anden. Det havde været psykisk den mest underlige, ubehagelige aften for mig nogensinde. Min mor blev da nødt til at fortælle min far om vores byturs-affære og han var rasende. Ham har jeg ikke snakket med endnu.. Min mor blev også nødt til at fortælle det til X's mor, som hun gjorde da vi kørte X hjem. Dagen efter ringede X's mor og skældte min mor ud, fordi hun ikke havde fortalt hende det noget før. Gav hende skylden for alt og ville aldrig mere snakke med min mor. På det tidspunkt var vi lige ankommet til, hvad der skulle have været en hyggelig tur til København.... X's veninde må aldrig ses eller snakke med mig igen, og min anden tætte veninde er på ferie i Canada, så hendes forældre skal have det at vide, når de alle er hjemme. En ødelagt ferie. Plus min fyr droppede mig dagen efter, han var for vild med mig. Bullshit. Min veninde havde ovenikøbet stukket mig i ryggen og sagt, at jeg havde skaffet hashen dengang.. Hun valgte at være 100% ærlig overfor sin mor.. Right, hun løj stadig.. Hun er egoistisk og fralægger sig altid sit ansvar. Jeg håber du forstod denne rodede pærevælling.. Men jeg skulle bare have tingene nedfældet. Tak på forhånd... Kram fra den nu tavse, triste og indadvendte pige.
Normal
0
21
false
false
false
DA
X-NONE
X-NONE
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
Kære tavse, triste og indadvendte pige.
Tak for dit gode og lange brev. Du beder om et råd, men skriver ikke helt præcist, hvad du ønsker råd omkring, så jeg håber det er i orden, at jeg prøver mig lidt frem efter at have læst dit brev.
Som jeg kan forstå af dit brev, er du og din veninde havnet i nogle problemer pga. jeres aften, som endte i byen og senere gik helt galt.
Lad mig først sige, at det er godt, at jeres forældre fik besked. Det hjælper altid at være 100 % ærlig omkring tingene – det kommer man længst med. Også selv om det nogle gange giver nogle knubs undervejs.
Dernæst kan jeg godt forstå, at du føler dig skuffet og alene pga. din venindes fralæggelse af ansvaret. Du har opført dig som en ansvarlig veninde og forsøgt at sige nej, da fyren tilbød din veninde husly. Du handlede også ansvarligt, da du hentede din veninde ude hos fyren.
Til gengæld handlede du ikke så ansvarligt, da du foreslog, at I skulle prøve at køre i dine forældres bil. Men det ved du jo godt selv, som du skriver. Men havde I ikke kørt i bilen, var det måske heller ikke blevet opdaget af dine forældre og så havde du stadig gået rundt med oplevelsen indeni og det ville ikke have været godt. Du har også misbrugt dine forældres tillid til dig ved at holde fest derhjemme, uden at de vidste noget om det.
Det er godt at læse, at du og din mor har et godt og tæt forhold til hinanden. Med hensyn til din far, synes jeg du skal fortælle ærligt og redeligt om episoden til ham. Selv om han bliver rasende på dig, er det bedst at være 100 % ærlig overfor ham. Han er din far og vil gerne passe på dig og hjælpe dig, så du ikke kommer galt afsted. Han er formentlig blevet rasende, fordi du har holdt fest uden at have fået lov. Han skal have tid til at få genopbygget sin tillid til dig. Jeg er sikker på, at det hele kommer til at blive godt imellem jer igen, når I har fået talt tingene igennem og der er gået lidt tid.
Måske kunne du og X prøve at sætte jer ned sammen med jeres forældre – alle sammen – og tale tingene igennem. På den måde kan ingen lyve og alle får hørt den samme udgave af historien.
Det er også vigtigt, at du og X får talt det hele igennem. Hvad gik galt og hvorfor gik det galt? Hvorfor drak din veninde så meget den aften? Hvorfor valgte hun at gå med fyren hjem? Som tætte veninder er det nødvendigt at kunne tale sammen om episoder som denne, så I kan få renset luften imellem jer og hjælpe hinanden med at komme videre. I skulle jo gerne kunne tage i byen sammen en anden gang også, uden at I skal være bange for, at noget lignende vil gentage sig.
Jeg synes, I skulle holde lidt igen med festerne en periode – det virker, som om det har taget lidt overhånd sidst, I var sammen. Du bør fortælle din veninde, at du ikke ønsker at tage i byen med hende en anden gang, hvis hun opfører sig sådan igen. Det får for store konsekvenser for jer begge, når det foregår på den måde.
Jeg må sige, at det er rigtig godt, at I droppede hashen. Der er aldrig kommet noget godt ud af at ryge hash i længden. At din veninde vælger at sige, at du skaffede hashen dengang, er hendes valg. Det kan du vælge at konfrontere hende med og fortælle hende, at du ved, hun lyver – eller du kan vælge at ryste på hovedet af det og lade det ligge. Hovedsagen er, at I ikke længere ryger hash, når I skal feste.
Så vidt jeg kan forstå på dit brev, var dine forældre kun lige kommet hjem fra ferie, da din mor kørte X hjem og bagefter fortalte X´s mor om episoden. X´s mor kan derfor ikke kræve, at din mor fortalte hende om episoden tidligere, da hun jo lige selv skulle kende til den først.
Nogle gange er angreb det bedste forsvar og når X´s mor angriber din mor og aldrig vil tale med hende igen, kan det være et tegn på, at hun ikke vil acceptere det skete og derfor lægger ansvaret over på din mor, hvor det ikke hører hjemme. Ansvaret er dit og din venindes og I burde ikke have ladet det gå så vidt, da I kom i byen. Sket er sket og nu gælder det om at komme videre på den bedst mulige måde alle sammen. Det gør I efter min mening bedst ved at du og din veninde undskylder overfor jeres forældre og samtidigt sikrer jer, at alt er snakket igennem, så der ikke er nogle uafklarede spørgsmål tilbage mellem jer og jeres forældre. Det er meget vigtigt, at tilliden genopbygges, så jeres forældre kan stole på jer en anden gang og I som veninder kan stole på hinanden igen fremover.
Jeg har til sidst lige et par opklarende spørgsmål til dig:
Du skriver, at din fyr droppede dig, fordi han var for vild med dig. Det forstår jeg ikke helt, men jeg synes, at du skulle tage en snak med ham. Find ud af, om det virkelig forholder sig sådan. Måske kan I tale det igennem og finde sammen igen. Det er da et forsøg værd.
Hvorfor må X´s veninde ikke ses eller snakke med dig igen? Er det noget X´s mor har besluttet?
Hvorfor skal din anden tætte veninde i Canada´s forældre have det at vide? Hun var da ikke med, var hun? Hvem har besluttet, at det skal være sådan?
Jeg synes, at du skulle tale med den pågældende person og forklare dig overfor vedkommende. Så kan det være, at tingene kommer til at se anderledes ud, når han/hun har fået hørt din version af historien.
Du skal nok blive en glad og udadvendt pige igen. Det kræver bare, at du får ryddet op i din måde at gå i byen på og får styr på de ting, I laver, når I fester i byen. Sæt nogle klare regler op, når du og dine veninder mødes og inden I får noget at drikke. På den måde letter det jer senere hen, når I vil i byen og får noget at drikke. Sig fra overfor dumme beslutninger. Du får det dårligt af det bagefter og det er der ingen grund til.
Det var ordene fra mig i denne omgang. Jeg håber, du har kunnet bruge dem til noget.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
Hilsen Linda