Hej med dig..

Jeg kan se at du har skrevet i kost og ernæring, og Anne Marie så har sendt det til brevkassen "Når det gør ondt inderst inde". Det synes jeg er super godt og jeg vil også gerne prøve at svare dig og måske kan du bruge mit svar til noget.

Lige nu vejer du for lidt og en vægt på 41,2 kilo kan være livsfarligt og derfor er jeg også glad for at du har taget lidt på. Men jeg kan godt høre på dig, at du gerne vil ned i vægt igen, at du gemmer din mad og kun har spist en gang om dagen for at nå dit mål.

Jeg er lidt usikker på, om du skrevet til Cyberhus fordi du gerne ville have råd til hvordan du kan tabe dig, eller fordi du godt kan mærke, at du har brug for hjælp til at få det lidt nemmere. Derfor vil jeg fortælle dig lidt forskellige ting og så kan du bruge det du synes er vigtigt for dig.

Der kan være forskellige grunde til, at man gerne vil være rigtig tynd og at man derfor begynder at spise meget lidt. Enten er der et eller andet som man synes er svært i sin hverdag og det kan være noget med forældrene, veninderne, en gammel kæreste, skolen eller noget helt andet.

Det kan også være fordi man tror at man skal være meget tynd for at være lykkelig. Det kan være fordi man ser alle de her tynde flotte mennesker i tv, i bladene eller i modebranchen og så prøver man at ligne dem, fordi man tror at det er sådan man skal se ud.

Når man begynder at tabe sig og fokuserer meget på sin krop og på hvor meget mad man spiser, kan det i starten være nemt nok og kiloerne rasler af og man bliver rigtig glad og stolt. Men så sker der noget.. lige pludselig er det ikke nok og man vil gerne tabe sig endnu mere.

På et tidspunkt fylder det alt og grunden til at man startede er ikke så vigtig mere, nu handler det mere om kiloerne og maden, alt andet er ligegyldig. Det er nu man er blevet syg og har fået det der hedder en spiseforstyrrelse.

Det er en farlig sygdom, fordi det er som om den overtager ens tanker og følelser. Den siger til en at man skal blive ved med at tabe sig, selvom ens forældre, venner og ens egen fornuft siger at man skal tage på. Hvis sygdommen vinder kan det ende med at man dør, fordi ens krop ikke får det den har brug for.

Du kan læse meget mere om hvad spiseforstyrresler er her på LMS

Ud fra det du fortæller mig, så tror jeg, at du enten er på vej ind i en spiseforstyrrelse eller allerede har udviklet en. Det vil sige, at du har brug for hjælp nu og at det skal være professionel hjælp.

Jeg ved godt det kan lyde meget voldsomt, men du skal vide, at du kan få hjælp og det kan blive meget nemmere at være dig.

Så jeg har to forslag til dig lige nu. Du skriver at din mor har opdaget at du gemmer din mad og det synes jeg er godt. Jeg synes du skal vise din mor mit svar, så hun også bliver klar over, at du har brug for mere professionel hjælp.

Det andet jeg vil foreslå dig er, at komme forbi chatten her i Cyberhus. Her sidder der også voksne som er vant til at snakke om hvordan tankerne om vægt og mad kan fylde rigtig meget. Her kan du være anonym og jeg tror det kunne være rart for dig, at prøve at chatte med en voksen derinde, en voksen som også gerne vil lytte og prøve at hjælpe.

Så kære du.. du har skrevet herind og det synes jeg er super godt. Jeg håber det kaan hjælpe dig med at tage et skridt mere, så du ikke behøver at tænke så meget på din vægt.

Kan du have det godt

Veenlig hilsen

Erroll