Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 2 uger siden

Hej, mit problem er at der er den her pige i klassen som er en lidt ja jeg ved ikke helt hvordanjeg skal forklare men hun kommentere alle ting også alle de ting læren siger og hun skriver også onde ting om mig og andre på steder på nettet hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej du!

Det er godt, at du har valgt at skrive til brevkassen, så jeg kan forsøge at hjælp dig.

Det er selvfølgelig ikke okay, at din klassekammerat skriver onde ting om dig og andre på nettet. Og det skal stoppes.

Har du prøvet at snakke med pigen om det, at det som hun skriver gør dig og andre ked af det? Eller er hun ikke en pige, som du kan snakke med om det? Hvis ikke du selv har mod på at snakke med hende om det, synes jeg, at du skal snakke med din klasselærer om det. Fortæl din lærer, hvad det er pigen skriver om dig og andre, og at sig at du har brug for hjælp til at få det stoppet. 

Hvis du ikke har mod på at snakke med din lærer om det, eller du ikke synes, at din lærer forstår dit problem, skal du fortælle dine forældre om pigen. Så kan dine forældre måske hjælpe dig med at snakke med din lærer om det.

Jeg håber, at vil fortælle din lærer eller dine forældre om det, så pigen bliver stoppet. Hvis du har flere spørgsmål, kan du altid kigge på chatten her i Cyberhus, den er åben mandag til torsdag kl. 14-19.

Held og lykke med det hele.

Mange hilsner
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program