Hjælp er bange for at miste min tætte ven

brevkassespørgsmål

Hjælp er bange for at miste min tætte ven

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

vi har været venner siden oktober , og har gået i klasse sammen siden skolestart sidste år. vi har været tætte venner siden dag, og selvom vi altid snakkede lige så meget som hans andre venner, havde vi aligevel et tæt forhold. snakkede sammen næsten hver dag over skype , med en af hans andre venner, som ikke længere gik i vores klasse i maj fik jeg så at vide at jeg skulle på 10 klasse centeret efter sommerferien, og det var jeg selvfølgelig ked af. en uge efter havde han så valgt også at komme på 10 klasse centeret, hvilket gjorde mig meget glad.

I starten sommerferien var jeg sammen med ham til et lan party med en den ven , som vi snakkede med over skype som, på et tidspunkt i lan partyet snakkede han med en svensker som han spiller et spil sammen , med og den tredje ven spurte så hvorfor han ikke spillede med os, det blev hvist hurtigt glemt. efter at man har været sammen med nogle i 30 timer kan man godt få brug for en dag eller 2 alene. det tror jeg hvist vi alle havde brug for, men efter lan partyet svarede han ikke på nogle af mine beskeder, selv mens jeg var på ferie nogle uger efter svarede han stadig ikke. Da jeg kom hjem fra ferien få dage før skolestart , prøvede jeg at ringe til ham over skype , men han tog den ikke , jeg kunne se over "steam" han sad og spillede et spil der kaldes for "h1z1" som han havde spillet meget i løbet af sommerferien og før det var også det spil som svenkeren spillede. jeg skulle begynde på 10 klasse centeret her i torsdags den 4 .jeg fandt ud af dagen før at vi ikke kom i samme klasse, men at vores klasse kom til at ligge ved siden af hinanden. efter præsentation i fælles rummet, sad jeg i klassen, der kom han ind og spurte hvad jeg lavede, jeg svare så at jeg sad og spillede lidt minecraft, jeg spurte ham så hvornår han havde fået at vide at vi ikke kom i klassen sammen , han svarede at det havde han fået at vide cirka 3 uger siden, han gik så lidt efter,  jeg kom ind i hans klasse og spurte hvad han lavede han sad med mobilen og var rimlig distraheret, han svarede at han tjekkede lige facebook. dag jeg kom hjem og jeg snakkede med hans bror og spillede, han sagde så at hans bror ,nogle få dage efter det lan party, var blevet inviteret af ham svenskeren til at komme på et professionelt hold, som kræver at man øver sig og spiller spillet meget tit. det forklarede også hvorfor at han ikke havde svaret på skype, på det tidspunkt jeg ringede spillede han sikkert en trænings kamp og ville ikke forstyres. jeg skrev både over "steam"(som er en social hub hvor du kan se hvad dine venner spiller ,og skrive til dem). her skrev jeg til ham hvor fedt det var han var kommet på det hold. han var offline men han ville få beskeden så snart han kom på. oppe i skolen sagde jeg det også her sad han også med mobilen og svarede lidt distraheret ja . da jeg kom hjem havde han ikke svaret. jeg skrev så lidt senere at jeg savnede at snakke med ham og at han altid kunne ringe eller skrive hvis han fik lyst. det svarede han hellerikke til . nu har jeg gået rundt i 2 dage med ondt i maven og næsten ingen apetit , fordi at jeg konstant tænker på ham , og jeg er bange for at vi ikke kommer til at snakke. han betyder utroligt meget for mig. hjælp mig!

Svar: 

Kære dig

Det er tydeligt, at din ven betyder rigtig meget for dig - og jeg kan godt forstå, at det gør dig bange, at du ikke helt ved, hvor jeres venskab er på vej hen. Det er dejligt at høre, at I har været rigtig tætte, men det gør det også ekstra hårdt, når venskabet så forandres, og man ikke har ligeså meget kontakt, som man havde i starten. Jeg kan godt forstå, at det gjorde dig meget glad at vide, at din ven også er startet i 10. klasses centeret sammen med dig - også selvom I ikke går i samme klasse. Måske det også har givet dig et håb omkring, at I igen kunne få et tæt venskab?

Jeg vil prøve at fortælle lidt om venskaber, og håber at det kan være en hjælp for dig i det, du står i nu. Nu er I begge startet i 10. klasse centeret, og derfor kommer der til at ske en masse nyt for jer begge to, og I kommer den næste tid til at lære nye mennesker at kende. Der kan ske en masse nyt og spændende for jer begge, både sammen og hver for sig. Sådan er det nemlig med venskaber, de er forskellige, og de kan forandre sig. Nogen venskaber varer blot en tid og andre varer livet igennem. Det kan være enormt hårdt at opleve, at et godt og nært venskab forandrer sig. Lige nu er din ven i en situation, hvor det fylder meget, at han er blevet inviteret til at komme på et professionelt hold, og derfor bruger meget tid på at øve. Det kan være, at han er så optaget af det, at han ikke har været opmærksom på at svare. Det er dog også en mulighed, at han ikke har samme behov for kontakt, som I har haft tidligere.

Det virker til at du har været vedholdende ift. at få kontakt til din ven, men at han ikke rigtig svarer tilbage. Jeg tænker, at du skal fortælle din ven, hvad det gør ved dig, at han ikke svarer. Helst face to face. Du kan evt. trække ham til side på et tidspunkt, hvor han ikke er travlt optaget med noget andet som f.eks. mobil eller computer. Ellers risikerer du, at han ikke har tid eller overskud til at forholde sig til det, du siger til ham. Vores krop og psyke er tæt forbundne, så det er helt almindeligt, at dit savn til din ven kommer til udtryk ved, at du får ondt i maven og ingen appetit har. Det er også helt naturligt at opleve stærke følelser som jalousi, glæde, savn, misundelse og beundring, når man er venner. Måske vil du opleve det som forløsende, at få snakket med din ven omkring, hvordan du har det, uanset hvad udfaldet bliver. Det tror og håber jeg. Måske du også kan begynde at spille h1z1, så du og din ven har noget at mødes/snakke omkring?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at snakke med vores rådgivere i chatten.
De bedste hilsener,
Pernille

 

PernilleNs billede
Pernille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program