HJÆLP

brevkassespørgsmål

HJÆLP

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

*IKKE SIKKER PÅ AT DET ER DEN RIGTIGE BREVKASSE, MEN WHATEVER*

 

Hej, jeg er en pige på 12 år.

Jeg har en storebror på 17 år.Jeg elsker ham rigtig højt, og selvom vi nogen gange skændtes, vil jeg gøre alt for ham.Han spiller rigtig meget, og han er nok det som nogle vil kalde en nørd. Men jeg kan ikke se hvad der skulle være galt i det? Han er den han er. Og jeg elsker ham for det. Han kan bare ikke selv se det. Han har dårlig selvtillid, og han syntes at han er grim. Og af han er kedelig, og en nørd. Jeg har selv haft det rigtig svært med mig selv, både med min vægt, og med mine facader. Jeg kæmper stadig lidt med det. Jeg har haft selvmordstanker.Jeg er så bange for at han også har selvmordstanker. Hvad hvis han direkte hader sig selv, og ønsker at dø? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er meget moden af min alder. Og jeg talte med ham i dag, om hvorfor han syntes at han var grim. Han tog mig ikke rigtig seriøst, og sad bare og spillede. Men da jeg spurgte ham hvorfor det var han havde det sådan. Lød det som om hans stemme rystede? Jeg er så bange for at miste ham? Jeg elsker ham så højt.

Svar: 

Hej med dig!

Det lyder til, at du er rigtig bekymret for din bror og jeg kan godt forstå du er bange for at miste ham hvis du tænker han også kunne have selvmordstanker. Du beskriver i dit brev, hvordan du også selv har haft og stadig har det svært og derfor kan se noget af det samme i din bror. Du lyder rigtig sød og betænksom pige med et stort varmt hjerte. Det er kvaliteter som du skal være rigtig stolte af og som gør dig til et fantastisk menneske. Det lyder til, at der er rigtig mange bekymringer og tanker hos dig som fylder rigtig meget. Det kan jeg sagtens forstå at de gør, men husk også at passe på dig selv. Når man selv har det svært kan det være rigtig hårdt også at skulle bekymre sig om andre. Jeg synes derfor, at det er rigtig vigtigt, at du får snakket med nogle om dine bekymringer og tanker. Det er meget at bære rundt på selv og tanker har det med at vokse sig større og større i hovedet på én hvis ikke man får sat ord på og får snakket om dem med andre. Det er derfor rigtig flot, at du har skrevet herind med dem! Det er godt gået!

Jeg synes det er rigtig flot, at du har snakket med din bror om hvordan han har det, men det lyder til, at han har rigtig svært ved at snakke om det og måske vil han ikke gøre dig ked af det ved at sige hvordan han virkelig har det. Måske kunne det være en ide at du snakker med dine forældre om hvordan du har det og om dine tanker omkring din bror? Det kan være svært at få startet samtalen fordi det kan være en lidt tung snak, men jeg er sikker på at du kan. Du har vist et stort mod og en kæmpe styrke ved at skrive brevet herind og det mod og den styrke skal du også bruge når du skal tage snakken med din familie.

Du kan evt. skrive det hele ned i et brev som du kan give til dine forældre hvis du gerne vil være sikker på at du husker det hele og får sagt det hele på en gang. Du kan også skrive brevet og selv bruge det som hjælp når du snakker med dem om det uden faktisk at give dem brevet. For det første kan det være rigtig godt at få skrevet det hele ned for din egen skyld, da det også er en måde at bearbejde sine følelser og tanker på. For det andet kan det være rart at have noget at støtte sig til når man skal snakke om noget svært.

Hvis du ikke føler du er klar til at snakke om det med dine forældre endnu, er du meget velkommen på 1-1chatten her på Cyberhus. Der kan du snakke helt anonymt med en voksen rådgiver om de tanker og følelser du har. Det kan være rart at få snakket det igennem inden man skal snakke om det med sine forældre. Du kan finde chatten her.

Du har fortjent at få det bedre og få snakket om dine tanker med nogle som kan hjælpe dig og give dig et kram!

Jeg håber du får snakket med nogle om dine tanker, så du ikke skal gå med bekymringerne helt selv.

De allerbedste hilsner Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program