Hjælp
brevkassespørgsmål
Hjælp
Hej.. Jeg går inde med meget.. Det hele startede i børnehave klassen jeg blev mobbet, og det fortsatte så indtil midten af 7. der var der endelig en lærer der ville hjælpe mig, men det var først efter at der var to der prøvede at kvæle mig med en plastik pose - uden grund. I 8. begyndte mobningen ligeså stille at hører op, men jeg var stadigvæk meget påvirket.
Jeg har ikke haft så mange veninder, og de rigtige gode jeg havde flyttede. I 8. fik jeg også af vide at min bedste veninde skulle flytte. Og det blev jeg meget ked af.. Jeg begyndte at skærer i mig selv, men det stoppede jeg hurtigt, men jeg begyndte skiftevis at sulte mig selv og så trøste spise. Men jeg kunne ikke vænne mig til tanken om at min veninde skulle på efterskole. Så jeg fik en deprission, men fik ingen psykolog hjælp. Kun lidt hjælp fra en rigtig god lære. Men det var ikke nok, jeg kunne bare begynde og græde midt i en time og kunne så ikke stoppe igen.
Jeg tænkte på at flytte skole men de mugeligheder jeg havde var ikke bedre, så jeg blev på min gamle skole. Det blev så meget bedre i 9. mange af de snobber der var i min klasse flyttede, men havde stadigvæk ikke så mange venner. Men efter vores skoletur, fik vi et meget bedre sammenhold i klassen. Men nu er jeg lige gået ud af 9. og føler at jeg er ved at få en lille deprission igen, for jeg er bange for at starte på min nye uddannelse/skole, for jeg kender ingen af dem jeg skal gå sammen med, det var tæt på at jeg skulle gå i klasse med 2 fra min gamle klasse og det gik jeg og glædet mig til og tænkte på hvor heldig jeg var, men da jeg fik afvide at jeg ikke skulle, fik jeg det som om at jeg selt ikke havde lyst til at starte derinde, for er bange for at blive ensom.
Selv nu hvor jeg sidder og skriver om det begynder jeg at græde fordi jeg kommer til at tænke på det. Jeg ved jo godt at jeg stadigvæk godt kan være veninder med de andre men er SÅ bange for at miste kontakten med dem. Vi havde planlagt at vi skulle være sammen og i fårup sommerland men det eneste tidspunkt det kunne være, er der hvor jeg er i sommer hus. Så der mister jeg også en chance for at være sammen med dem og det slår hårdt på mig.
Så jeg har virkelig brug for noget hjælp... For jeg går med så meget og trænger til at komme af med det.. Jeg har aldrig kunne snakke med min mor om sådanne nogle ting, så det her var min eneste mugelighed for at få hjælp, jeg kunne komme i tanke om. Håber ikke jeg er til besvær... Hilsen En piger der snart ikke kan mere....
Svar:
Kære pige
Du er overhovedet ikke til besvær og du skal vide med det samme, at du altid kan finde en voksen i Cyberhus der vil lytte til dig og det du har at fortælle.
Jeg vil gerne lytte nu, og jeg vil også gerne prøve at hjælpe dig.
Det er rigtig ubehageligt at blive mobbet og det kan påvirke en meget. Jeg tror også du har ret i, at du stadig er påvirket af det. Når du er blevet mobbet i længere tid, så kan det sætte sig inden i som en usikkerhed. Det kan godt påvirke ens selvtillig og selvværd, fordi du i lang tid måske har haft en følelse af ikke at være god nok.
Ud fra det du skriver, tror jeg måske du kan være bange for at det kommer igen. Jeg tror også det er derfor det slår dig så hårdt, at du ikke kan være sammen med dine veninder i Fårup Sommerland. Måske sidder du med en følelse af, at hvis du ikke er med, så mister du dem og det kan måske gøre dig bange.
Det er meget forståeligt, hvis du føler det på den måde og jeg kan godt forstå du gerne ville med dem. Men det betyder ikke at du mister dem.
Når du er blevet mobbet i lang tid, så mener jeg der er to ting der er vigtige for dig:
1. At du oplever at der er nogen der gerne vil dig og være venner med dig. På den måde kan det hjælpe med at overbevise dig om, at du er god nok. På den måde får du mere selvtillid.
Derfor er det også godt at høre, at du ikke bliver mobbet mere, og at du har haft og har nogle gode veninder.
2. At komme ud med alt det du har inden i. Det har du faktisk allerede sat i gang nu. Du har nemlig skrevet til mig og bedt om hjælp. Når du skriver eller fortæller andre mennesker om hvordan du har det inden i, får du det hele ud og det kan være en dejlig følelse i sig selv. Men du finder også mennesker der kan hjælpe dig og som kan støtte dig fremad, så du kan få det bedre inden i.
Men det er vigtigt du fortsætter med at gøre det. og du kan gøre det på forskellige måder.
Du fortæller om en god lærer som du har snakket med en gang, og som hjalp dig en del. Du skriver også at du ikke kan snakke med din mor om sådan nogle ting. Jeg synes det er vigtigt at de personer der er tættest på dig, ved hvordan du har det. Selvom det kan være svært, så er det ofte dem der er tættest på, der bedst kan hjælpe dig. Derfor synes jeg du skal fortælle det til din mor.
Hvis du synes det er svært, så prøv at vise hende det du har skrevet til mig, og måske også mit svar. Så kan det være nemmere at snakke videre derfra.
Jeg vil også foreslå at du snakker med dine veninder. Sommetider er man bange for at være sårbar og vise hvad man egentlig tænker. Men måske vil du opleve, at de kan støtte dig. Måske er de også lidt nervøse for at starte i en ny skole og måske kan i passe lidt på hinanden i starten og støtte hinanden.
En anden mulighed jeg vil foreslå dig, er at chatte og skrive med andre mennesker. På den måde får du også sat flere ord på det hele og det kan føles rigtig dejligt.
Du har allerede prøvet at skrive til mig og det må du gerne gøre igen. Du kan også gøre det i chatten her i Cyberhus. Her kan du chatte med en voksen og få sat endnu flere ord på det hele. Den har åben hver mandag til torsdag kl. 15-19.00
Har du besøgt debatten her i Cyberhus. Her kan du skrive med andre og måske kan du finde støtte og få gode ideer her. Prøv at kigge forbi og se om det var noget du kunne bruge.
Husk på at du har taget et stort skridt nu, og selvom det gør ondt og kan føles som om det er op ad bakke hele tiden, så har du taget fat i det og kun på den måde kan det blive lettere at være dig.
jeg håber at mit svar har givet dig mod på at fortsætte.
Kan du have en dejlig tur i sommerhus..
Venligst
Erroll
Relateret indhold
hvad så nu??
Hej jeg skrev til jer for lige godt en måneds tid siden. min kæreste havde slået op og var helt overbevist om, at nu skulle det være slut. jeg har virkelig været helt nede i alt den tid der er gået men, vi ser hinanden lidt igen og har sovet sammen 2 gange, altså med langtid mellemrum. vi har...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Føler trang til kriminalitet
Hej. Efter jeg begyndte på en ny skole, er jeg begyndt at lave ting som hærværk, true folk, uro og bare generelt sådan lidt "bande" agtigt. jeg har nu valgt at stoppe med det fordi jeg indså hvor dumt det var. Men når jeg så sidder her hjemme føler jeg trang til at at gøre tingene igen, og føle...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Den indre smerte
Kære cyberhus Inde jeg skriver mit spørgsmål vil jeg gerne spørge hvor jeg kan se jeres svar på mit spørgsmål. Nå men mit problem er: Jeg føler ikke at min mor forstår mig. Det føles, som om hun nedgør mig og gør grin af mig. Hun har tidligere sagt til mig at karakterer ikke er alt og at jeg...
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
