hjælp 2

brevkassespørgsmål

hjælp 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej Helle. Jeg skrev til dig sidste gang, så jeg skriver til dig igen:) Det med anoreksi fik jeg vidst sagt forkert. Øh, min mor har truet med at få mig indlagt hvis jeg ikke begynder at spise. Jeg spiser morgenmaden, for der er hun der, madpakken ryger ud, og lidt aftensmad tvinger hun i mig. Jeg syntes jo selv jeg er tyk. jeg er 165cm og vejer knap 56kg. min veninde siger at jeg er tynd, men jeg kan jo se at hun lyver. Jeg ved godt at anoreksi er en sygdom, og jeg ved også at jeg ikke har den, og ikke får den. Der er bare en stemme i mit baghoved der skriger når jeg tager noget at spise. jeg ved det lyder sygt...men sådan er det bare.... Marie :)

Svar: 

Hej Marie,

 

Hvor er det fint at du lige skriver og forklarer hvordan det virkelig hænger sammen. Det er jo lidt noget andet du skriver denne gang.

 

Nu hvor du skriver, at du kun spiser morgenmad og lidt aftensmad, og ellers smider resten af din mad ud, samt at der er en stemme der skriger når du tager noget at spise, så bliver jeg lidt bekymret for dig. Og det lyder til at din mor også er bekymret, siden hun truer med at få dig indlagt, hvis du ikke begynder at spise.

 

Anoreksi - og andre problemer med at spise, handler for det meste ikke om at man er for tyk, men mere om hvordan man har det indeni. At man ikke har det så godt med sig selv, og at man er ked af det indeni. Og jeg tror at det er sådan du har det. At du føler dig ked af det indeni? Nu ved jeg ikke om du har fulgt mine råd fra sidst, men faktisk er det lidt det samme jeg vil sige igen. Jeg synes ikke du skal gå rundt og have det svært, og være ked af det helt alene. Jeg synes at du skal få snakket med nogen om hvordan du har det. Måske din mor? hun lyder jo til at være ret bekymret for dig... Eller måske en lærer?

 

Din mor kunne så måske også hjælpe dig lidt i forhold til mad. Ud fra din højde og vægt lyder du umiddelbart til at være meget normal, men det er jo ikke så let at bedømme når jeg ikke kan se dig. Hvis det handler om at du gerne vil smide et par kilo, kunne dig og din mor måske begynde at lave noget sundt mad sammen? og en sund madpakke, som du ikke behøver smide ud i skolen! Husk at din hjerne jo har brug for noget enerig, for at du kan følge med timerne! Og ikke mindst med alle de ting du skal gå til efter sommer

 

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program