Kære dig

Det lyder som om, at det er svært at være dig for tiden. Jeg synes at det er rigtig godt at du skriver, da det nogle gange kan være befriende at komme af med ens inderste tanker og følelser.

Du skriver, at du bekymrer dig meget om hvordan du ser ud, at du har dårlig selvtillid og bekymrer dig om hvad andre synes om dig. Jeg tror, at der er rigtig mange både piger og drenge, som kan genkende de følelser du beskriver her. Måske særligt i din alder, hvor der sker en masse ting, både med ens krop, men også med ens identitet - man udvikler sig simpelthen så meget. Samtidigt tror jeg, at der er rigtig mange, både unge og voksne. som tænker over, hvad andre tænker om en, simpelthen fordi man helt naturligt gerne vil have, at andre skal kunne lide en.

Det lyder som om, at der efter din egen vurdering er stor forskel på, hvordan andre opfatter dig, og hvordan du selv synes at de burde opfatte dig i forhold til de svære følelser du går med. Det må være rigtig svært at føle sig misforstået på den måde. Du skriver, at folk synes at du er en bitch og selvglad, og det må være rigtig ubehageligt for dig. Der er ingen der fortjener, at blive behandlet dårligt og blive kaldt grimme ting. Jeg kommer til at tænke på, om det mon er noget de har sagt direkte til dig, eller noget du tror, at de tænker om dig? Tit kan der nemlig være rigtig stor forskel. Når du skriver, at du for nogle måneder siden prøvede at virke hård og ligeglad, tænker jeg på, om det kan være derfor at de tror du er anderledes end du er? Fordi du i den periode, havde brug for at have en facade på for at beskytte dig selv lidt.

Tit har vi nemlig brug for at beskytte os selv, da det kan være så grænseoverskridende at vise os fra sårbare sider, da vi kan være bange for at det vil have konsekvenser. Måske kan man netop være bange for at folk ikke kan lide en, hvis man fx virker usikker nogle gange. Men jeg tror også, at det tit faktisk er rigtig positivt at kunne vise at man nogle gange fx bliver nervøs, eller bange for at se andre i øjnene. Det er nemlig så menneskeligt og dermed naturligt at være sårbar - det er alle. Alle mennesker har dårlige perioder, eller ting de synes er svært, ting som gør dem nervøse eller vildt bange. At man har det sådan nogle gange, betyder ikke at man er svag, det betyder faktisk bare at man er et helt almindeligt menneske. 

Samtidigt kan vi mennesker ikke læse hinandens tanker, vi ved ofte ikke hvad der foregår indeni andre mennesker, hvad de føler og går og tumler med. Så ligesom at vi ikke altid ved hvordan andre egentligt har det, ved andre heller ikke hvordan vi selv har det, medmindre vi viser det åbenlyst. For selvom du selv synes, at du gør ting, der er vildt tydelige tegn på at du har det svært nogle gange, som fx hvis du kommer til at ryste, når du skal sige noget på klassen, er det slet ikke sikkert det er noget de opdager. Du skriver, at du er stoppet med at skjule ting, fordi de er en del af dig og det tror jeg er en god ide. Jeg tror, at det er et skridt på vejen for dig til at få det bedre indeni. Det er nemlig svært at lave om på sig selv, for man er jo den man er.

Jeg tror også det er sådan, at man bliver nødt til at have det godt med sig selv, før man også kan have det godt sammen med andre, og have en følelse af at andre forstår og kender en lige nøjagtig som man er, og ikke som man tror de er. Så husk på at du er god lige nøjagtig som du er - du er helt unik, for der er ingen andre som er lige som du er, og det er din styrke. Du skal ikke være andre, eller lave om på dig selv, for det er perfekt at du bare er dig, også når det hele er svært, eller du føler dig bange eller svag - det er okay.

Jeg tænker på, om du mon har en der er tæt på dig, som du kunne snakke med der her om? Enten en mor eller far, faster eller god veninde eller en helt anden? Hvis det især er i skolen du synes, det er svært, kunne det måske også være en mulighed at snakke med en lærer? En lærer har nemlig også et ansvar for at I har det godt når I er i skole. Ligemeget hvem du kunne have lyst til at snakke med, kan det være en hjælp at dele ens tanker med en. Selvom det kan være svært at fortælle noget, som man synes er fortroligt, kan det være en lettelse at snakke med andre om det, som fylder allermest for en og gør en frustreret og ked af det. Måske kunne det også være rart at tale med en af dem, som du netop føler har en forkert opfattelse af hvordan du er. Hvis du snakker med en af dem og tør fortælle hvordan du egentligt har det, kan det være de vil få et helt nyt syn på dig. Jeg ved godt at du har skrevet, at du ikke tør, men det er så hårdt at føle sig misforstået, og jeg tænker om det ikke kan hjælpe dig til at finde dit mod frem, og alligevel snakke med dem.

Jeg håber at du kunne svar, og håber at du snart får det bedre. Husk at du altid kan skrive til os igen her i Cyberhus både i brevkassen og i chatten, hvor der sidder rådgivere, der vil lytte uanset hvad du har på hjerte.

De bedste hilsner

Annika