helt tomt hjerte!
brevkassespørgsmål
helt tomt hjerte!
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte jeg har arbejdet på mit arbejde i snart halvandet år, jeg har haft en forhold til min chef i tilsvarende et år - han er gift, jeg er forelsket, jeg er gravid og har ikke sagt nået til ham da det skal fjernes. Jeg føler mig fastspændt da alle hans venner ved at jeg er hans lille dulle, det er hvad jeg føler mig som for tiden, hans lille luder, jeg har ikke sagt det til nogen, jeg plejede at være fornuftig, men når jeg står over for ham bliver jeg pisse usikker på mig selv og han bare iskold og siger jeg selv godt vidste hvad jeg gik ind til, der er ingen føleser i det for ham. Jeg har en kontrakt med mit arbejde da jeg er igang med min udd dernede. Jeg føler mig bare så håbløs, jeg har opgivet hele min gamle livsstil for at komme dertil hvor jeg er nu, og når jeg siger det så mener jeg at jeg kom fra et ret hårdt miljø med slåskampe, stoffer og ingen ting at vågne op til, jeg føler han redede mig fra det, men for tiden er det som om han griner bag min ryg, Jeg er gravid, jeg er så ulykkelig, jeg har ingen tilbage, jeg har mest af alt bare lyst til at flygte fra det hele, men hvis jeg løber fra det her så ved jeg mine forældre vender mig ryggen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved den her situation - jeg ved bare en ting og det er at jeg har brug for at snakke med nogen som aldrig kommer til at se hvem jeg er for jeg er så flov over det her. please giv mig et responds..
Svar:
Kære du
Når jeg læser det du skriver, kan jeg godt fornemme at det er svær situation du står midt i. Jeg vil gerne prøve om jeg kan støtte og hjælpe dig, ved at kommenterer på de ting du fortæller i dit brev.
Jeg kan godt forstille mig at man kan have lyst til at løbe fra det hele, når det hele bare virker helt uoverskueligt. Det er meget naturligt at du kan få det tanker, når du ikke ved hvad du skal stoppe. Men som du nok godt selv ved, så kan du ikke løse problemerne ved at flygte fra det hele.
Jeg synes det godt du er kommet ud af det hårde miljø, men det selvfølgelig ikke særlig rart for dig, at du har en chef som har udnyttet dig. Når jeg skriver udnyttet, så er det fordi det virker som om han ikke vil have noget med dig at gøre, udover at have sex. Når du skriver du er gravid, går jeg ud fra det er din chef du er blevet gravid med. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig ulykkelig over det. Det må ikke være rart at stå med alt det alene.
Jeg tænker også at det kunne være rigtig godt, hvis du fandt en, du kunne snakke med det om. Jeg tænker lidt på om ikke du har en god veninde som kan støtte dig? Hvis du har en du tænker kunne være god at snakke med, så synes jeg du skal prøve at fortælle ham/hende hvad står midt i, så du kan få noget støtte, hvis ikke du føler dine forældre kan hjælpe.
Hvis det er muligt, synes jeg også du skal prøve at finde ud af, om ikke du kan få lov at forsætte din uddannelse et andet sted. Du skriver at du er i gang med en uddannelse, så jeg tænker at der må være en studievejleder eller lærer du kan kontakte på uddannelsesstedet, der vil kunne hjælpe dig med at finde af, hvad du kan gøre. Når du har en chef der behandler dig på den måde, synes jeg ikke du skal forsætte med at være der, for din egen skyld.
Så jeg håber du kan finde styrke midt i håbløsheden. Jeg tror at tingene vil kunne løse dig, hvis du har mod på at kontakte en fra din uddannelsessted og fortælle hvad der er sket. Jeg tror det er muligt at du kan forsætte med din uddannelse et andet sted. Jeg håber også du finder en person du kan åbne dig overfor, som kan støtte dig igennem alt det som er svært lige nu.
Kærlig hilsen Sine
Relateret indhold
psykisk vold?
Jeg skal tabe mig, siger min mor!
Når vi spiser, så tager hun fadene væk, og holder på dem, hvis jeg beder om mere mad- nu er hendes veninde, min gudmor også begyndt at kommentere på, hvor meget jeg spiser. Jeg vejer 51 kg.
De er ligeglade når jeg siger, at det er ubehageligt og...
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Hvad er galt med mig.
Jeg ved ikke hvad der sker med mig. Jeg har været gennem flere episoder i mit liv med depression pg selvskade. Her i starten af karantæne vendte selvskaden tilbage men jeg stoppede hurtigt og min hud er ved at hele fint igen.
Jeg er begyndt at føle mig så alene. Jeg føler at selv mine...
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Et had til mennesker
Hej.
Jeg skriver, da jeg virkelig mener jeg har et seriøst problem. Jeg er begyndt at få et had til mennesker, selv nogle familiemedlemmer. Jeg har førhen været et meget socialt menneske, jeg havde tusindevis af veninder og venner og jeg var vild med det. Venner, sociale medier, familie...
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
