Hej Anonym

Hvor er det godt at du skriver når du går rundt med den fornemmelse af at jalousien fylder mere og mere i dit liv. 
Jeg tror de fleste mennesker godt kan opleve at være jalous, men der er selvfølgelig forskel på om det er noget man oplever meget sjældent eller om det er noget man, som du beskriver det, nærmest oplever som sin identitet og måde at tænke om andre på. Når jalousien fylder så meget kan det nærmest føles som om den lægger sig et tungt sort tæppe ned over alting, og det bliver svært at tænke positivt. 

Det er svært at sige præcis hvorfor du har det sådan og hvorfor du så let bliver jalous på de mennesker der er omkring dig, men jeg tror at følelsen af jalousi for langt de fleste handler om hvordan man har det med sig selv. Hvis man føler sig usikker og tvivler meget på om man egentlig er god nok i forhold til alle andre kan følelsen af jalousi sagtens komme til at fylde en del. Hvis man er ked af sig selv og ked af den hverdag man har er det let at blive jalous på andre som man bare synes har det så godt eller oplever nogle sjove ting, som eksempelvis at skulle på ferie. 

Ud fra det du fortæller tror jeg måske også det kunne hænge sådan sammen for dig. Derfor tror jeg det vil være godt for dig at "kigge" lidt på hvordan du har det indeni.
Du siger at du skærer i dig selv, at du føler dig ensom og at du er bange for at at blive erstattet i forhold til din veninde.  Alle sammen ting jeg synes fortæller mig at der er et eller andet indeni dig som gør dig rigtig ked af det. 

Har du snakket med nogen om hvordan du har det? Det kan være rigtig svært at skulle sætte ord på den smerte man måske føler indeni. Både fordi man måske slet ikke ved hvorfor man føler som man gør, men selvfølgelig også fordi det er vildt svært at skulle åbne sig for andre og på den måde gøre sig "sårbar" overfor andre. Men selvom det er så svært er det alligevel så forbandet vigtigt at man prøver. 
Hvis du ikke deler dine tanker med andre bærer du lige nu hele byrden af tankerne og følelserne helt alene. Ved at dele dem med andre kan andre hjælpe dig med at bære byrden. Samtidig kan det at snakke om tingene også betyde at du ser dine problemer gennem andres øjne, og dermed kan du blive klogere på hvorfor du føler og tænker som du gør. Og hvis du bliver klogere på hvad der sker kan du også lettere finde nogle løsninger på problemerne. 

Det bedste råd jeg kan give dig er at du skal prøve at mærke efter indeni, hvorfor du er så ked af det, og at du skal dele dine tanker med nogen. Dine forældre kunne måske hjælpe dig?
Som sagt ved jeg godt at det er svært. Du kunne måske kigge forbi chatten og "øve" dig på at snakke om de her ting med en voksen rådgiver. Sammen kan i måske finde ud af hvad det er der sker indeni dig og måske få nogle idéer til hvad du kan gøre. 

DeBedsteHilsner

Niels-Christian