har svært ved at elske

brevkassespørgsmål

har svært ved at elske

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

hej (: jeg har et rigtigt stort problem, jeg har virkelig svært ved at elske andre. jeg ved ik rigtig hva der ligger bag det. jeg har haft et meget svært liv og har det stadig af og til, altså mobning, omsorgssvigt, cutting osv. og ja jeg er 13, men jeg ved hvordan verden hænder sammen og jeg er ikke helt uklog (: (bare lige hvis du/i ville skrive at jeg var meget ung ovs)

Svar: 

Hej du!
Alle spørgsmål er velkomne her – og faktisk så synes jeg, at det er rigtig godt spørgsmål du stiller. Jeg kender ikke så mange detaljer om dit liv, så jeg kan ikke give dig et præcist og endegyldigt svar på, men jeg håber alligevel at du kan bruge mit svar.
At elske et andet menneske kan være en fantastisk dejlig følelse som fylder en med glæde. Men samtidig kan det også gøre en sårbar, fordi man risikere at blive såret, hvis den man elsker ikke gengælder følelsen eller pludselig forsvinder ud af ens liv. Man kan derfor sige, at det kræver stor portion tillid at elske andre mennesker. Tillid til at det andet mennesker ikke vil såre en. Og den tillid er vigtig før vi mennesker tør åbne os over for andre mennesker, og lukke dem helt ind.
Ud fra de meget begrænsede informationer jeg har om dig og dit liv, så gætter jeg på, at du ikke har for stor en tillid til andre mennesker, netop fordi du er blevet svigtet flere gange. Du fortæller selv om omsorgssvigt og mobning, som begge dele handler om, at andre har svigtet din tillid og såret dig. Vi kan alle føle os svigtet indimellem, men mobning og omsorgssvigt er alvorlige svigt, som står på gennem længere tid, og det kan være en af grundene til, at du måske ikke rigtig tør stole på andre mennesker. Og derfor ikke tør lukke dem ind og elske dem.
Du skal dog vide, at det er muligt for dig at lære at stole på andre mennesker og derved lærer at elske. Det handler om, at du lige så stille skal udfordre dig selv, og lærer at tro på andre faktisk gerne vil dig. Måske skal du have lidt hjælp til det fra en voksen som også kan hjælpe dig med få snakket om de svære ting, som du har oplevet i dit liv. Men det er vigtigt at du forstår, at det kan lade sig gøre – du kan lære at elske andre.
Jeg ved ikke om du stadig oplever mobning, omsorgssvigt og cutting? Hvis du gør det, så er det vigtigt, at du får hjælp til at få det stoppet. Det du kan gøre er at fortæller det til en voksen som du føler, at du kan stole på – det kan være en pædagog, en lærer på skolen eller måske en ven af familien. Grunden til at jeg foreslår dig at snakke med en voksen er fordi, at det er nogle svære problematikker du fortæller om, og det skal stoppes. Hvis du ikke ved hvem du skal snakke med eller hvad du skal sige, er du altid velkommen til at kigge forbi chatten her i Cyberhus, hvor du anonymt kan chatte med en rådgiver om, hvad du kan gøre og sige. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19 og fredag kl. 13-16.
Jeg håber, at min svar kan hjælpe dig – ellers skal du endelig benytte dig af brevkassen igen eller logge på chatten.
De bedste tanker
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program