Har jeg stress eller depression?

brevkassespørgsmål

Har jeg stress eller depression?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

hej, jeg er en pige på 14 år.

lidt om min situation.

jeg har været ude for for mange ting. Jeg blev "voksen" for tideligt. jeg er en klemmelus mellem min mor og far. Min mor fortæller mig for meget om hendes liv. Min mor siger meget grimme ting om min far når han har gjort hende ked af det (Gennem SMS).

Min mor lever under den gennemsnitlige mindsteløn. Min mor har ikke penge til nogen ting til mig og heller ikke varm aftensmad hver aften. Min mor er overvægtig, fordi at hun ikke har råd til nogen sunde ting. min mor har ikke penge til min højt elske schæferhund, så han kan komme til dyrelægen. Jeg bor en time væk for min skole hos min mor. det bliver den ensommeste jul nogen sinde, fordi at jeg ingen søskende har (jeg er hos min mor i julen). Det bliver kun min hund, min mor og jeg. Min mor er hele tiden vred og ked af det Og det smitter. Jeg er alene to gange om ugen om natten hos min mor, fordi at hun er på nattevagt.

Min far tjener okay, men han skal hele tiden finde en undskyldning på hvorfor at han hele tiden skal købe sko og tøj til mig. Jeg bliver vred hver gang min far er i nærheden af mig. Jeg elsker stadig min far.

Jeg går til ridning og elsker heste. 

Hader min klasse. Jeg er den anden ældste på årgangen. Jeg har én veninde, som er min bedste veninde, men jeg er ikke hendes. Hun er meget "nørdet" og synger hele tiden. Jeg syntes at det er pigneligt at hun hele tiden synger. jeg er hved at blive erstattet af en anden pige i klassen, som skulle være "bedre" end mig.

alle eleverne på min årgang er "Rich kids". De er snoppede og larmer helt vildt i timerne. De syntes at jeg er underlig og jeg ikke kan tage en joke. Jeg har ingen humor (Syntes de). De er alle overklassebørn. Jeg er den eneste der ikke får et kram når jeg kommer i skole. De hører mig ikke når jeg taler til dem, selvom jeg puffer til dem og kigger dem i øjnene. 

Jeg elsker at møde nye menesker. Jeg kan være åben og i mødekommende over for nye menesker. Jeg glæder mig sind sygt meget til at jeg skal på efterskole, så jeg kan slippe af med mit gamle liv, væk fra min normale hverdag og væk fra mine forældre. Jeg skal selfølgelig gå på ridelinjen:D. 

Jeg har lavet nogle aftaler sammen med kun to personer i et par år. Jeg er aldrig sammen med nogle mere.

jeg har ondt i hovedet og lidt kvalme hver dag! Hver dag!!! Jeg gider ikke sove om aften, så klokken bliver nemt 01:00 Jeg skal op kl 05:45 og skal nå toget kl 6:30 når jeg er hos min mor. Jeg sover under 7 timer hver nat. Jeg hader mit liv lige nu. Jeg leger syg hele tiden, så jeg kan slippe for skolen. Jeg er bag ud i de fleste fag. 

Jeg har snakket med mange læger og psykologer, men jeg fortalte ikke alt og det blev for meget. 

som sagt har jeg ondt i hovedet konstant. Jeg har tit kvalme. Jeg er nedtrykt. Jeg er tit ked af det. jeg har en meget stærk angst for edderkopper. Jeg tror at jeg har social  angst (jeg bliver stum, sveder som en gal, får kvalme og føler mig utryk). Jeg har søvnbesvær.  jeg har hele tiden lyst til at belønde mig selv med søde sager (jeg er ikke overvægtig, men heller ikke for tynd) Og jeg elsker mad. Jeg er træt. jeg har svært hved at koncentrere mig. jeg er rastløs. Og mine ører piber efter en lang skoledag (min klasse larmer sind sygt meget). 

Har jeg stress eller depression?!?

jeg har bare lyst til at sige f*** til det hele og starte forfra med mit liv.

jeg håber i kan svare mig:) tak.

 

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, du har rigtig mange svære og hårde ting om ørerne, og jeg kan godt forstå, at du synes, det er hårdt at være dig lige nu. Det kan man sagtens føle, når mange ting går imod én. Det er virkelig sejt, at du skriver herind og fortæller om din situaiton, og jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.

Når man oplever at stå i så hård en hverdag, som du gør - hvor du møder en masse udfordringer derhjemme og i skolen, så kan det sætte sig i kroppen. Det er helt naturligt, at man kan have svært ved at sove, at humøret kan svinge, at man føler sig rastløs osv, når hjernen er på overarbejde - som det lyder til, at din er. Så det, du oplever er sandsynligvis din krops måde at råbe op og sige, at det er for meget af det gode. At den trænger til en pause. Du spørger, om du kan have stress eller depression, og det er forståeligt, at du kan have de tanker. Mange af de symptomer du beskriver kan godt være resultatet af stess eller depression. Jeg vil dog anbefale dig at tage forbi din læge, hvor du kan få nogle professionelle øjne på sagen. Man kan selv have en masse tanker, og ofte bunder de i nogle fornuftige tanker, men lægen vil kunne teste dig og dermed finde frem til, hvad det helt præcist er. På den måde kan du nemlig få den bedst mulige hjælp til lige netop din situation. Og på den måde vil du kunne komme ud på den anden side med god støtte og hjælp.

Du skriver, at du snart skal på efterskole og glæder dig til at få et pusterum. Det bliver forhåbentlig rigtig dejligt for dig med nye mennesker og ridning, som du holder af. I den forbindelse kan du overveje, om det kunne være rart for dig at have startet på processen om at tage hånd om de forskellige ting inden, du skal afsted på efterskole. Det vil måske være en hjælp for dig, at snakke med en psykolog og få læsset af, talt igennem og fået redskaber til hverdagen - f.eks. i forhold til din sociale usikkerhed. Derudover kan det at få bearbejdet det, der fylder indeni, resultere i at kroppen begynder at slappe af og dermed vil symptomerne kunne forsvinde ligeså stille igen. Hvis du taler med lægen om det, så findes der forskellige muligheder, som ikke nødvendigvis koster særlig mange penge eller slet ikke nogen. Det ved han/hun en masse om. Så du kan overveje, om det ville være rart for dig at spørge ind til mulighederne, når du besøger din læge.

Hvis du føler, at du har brug for at snakke med nogen en dag, så er du altid velkommen i vores 1-1chat. Her sidder en rådgiver klar til at snakke, lige præcis fordi det kan være befriende at få læsset af og det kan give håb og mod på endnu en dag. Det er utroligt, hvad det kan gøre bare at sætte ord på de ting, man føler indeni. Så hold dig ikke tilbage. Og med den pointe, vil jeg slutte af og ønske dig god vind med det, der ligger forude. Det bliver forhåbentlig rigtig godt for dig og giver dig mod på tingene igen.

De bedste tanker fra Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program