Har jeg ret til at blive sur? Har han ret til at behandle mig sådan?

brevkassespørgsmål

Har jeg ret til at blive sur? Har han ret til at behandle mig sådan?

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 11 måneder siden

Hej.

Jeg håber virkelig i vil hjælpe mig, jeg er så meget ved at gå helt i gulvet! :'(

Jeg har en kæreste - som jeg elsker! - aldrig, aldrig har jeg følt, som jeg gør for ham her, og han siger det er lige over. Men altså har for et år siden ahft problemer med mig selv, hvor jeg skar i mig selv - det lovede jeg ham aldrig at gøre igen. I søndags, (altså den 13 april) Skrev han til mig, at han lige havde mistet hans liv. Jeg spurgte selfølgelig ind til det, og fik at vide at hende han gerne vil danse med, ikke vil danse med ham, og de havde danset sammen 1 time? Jeg blev sådan: "Kan du ikke få en anden, at danse med? Hvorfor skal det lige være hende - og jeg troede jeg var sat lidt højere end dans i ranglisten" - Altså, jeg blev skuffet, da jeg selv sætter ham højst og at han ikke havde gjort det samme det skuffede mig, og jeg begyndte at græde.

Jeg kunne ikke finde hovede og røv i noget, og gik faktisk lidt "amok" han skrev, at han elskede dans mere end han elskede mig, og at dans betød mere for ham, og at pigen, var ekstremt vigtig indnefor hans dans. Jeg skrev at jeg var skuffet, og han skrev bare "Nå." og "Ja." og "Nej." til alt jeg sagde til ham - hvilket ikke ligefrem gjorde noget lettere. Og så skrev jeg "Ring til mig" og det gjorde han, der sagde jeg så, at jeg slog op. Imens skar jeg i mig selv. for jeg var så forvirret, så agressiv kunne virkelig ikke styrer mig selv. OG der begyndte han at græde.

Jeg fortalte imens han græd, at jeg havde skåret i mig selv, og så - til min store overaskelse lagde han på. Og så skriver han "JEG TROEDE FUCKING IK DU KUNNE FINDE PÅ AT BRYDE ET LØFTE, NU KAN JEG ALDRIG STOLE PÅ DIG MERE!"

Og skrev, jeg ikke vil slå op med ham - men han ved ikke om han kan tage mig tilbage, fordi jeg brød et løfte. Han ligger alt skylden over på mig? ;'s som om JEG er problemmet og JEG er skyld i alt. - hvilket ikke er en ny ting :'(

Det altid "min skyld" og han kan ikke se, hvorfor jeg gjorde det, han forstår dte bare ikke :'s

Så nu tør han ikke stole på mig mere & jeg holder det ikke ud, og idag skrev ahn til mig "Du da også bare ligeglad" - det er da langt fra hvad jeg er!? :'s

Cyberhus, hjælp mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Kram Krebsen.
 

Svar: 

Hej Krebsen
Det kan være utroligt svært, når man ikke føler, at man bliver forstået. Ud fra det du fortæller, lyder det som om, at dig og din kæreste nogle gange misforstår hinanden.

Du fortæller, at din kæreste sagde, at hans dans betyder mere for ham, end du gør. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad dine kæreste helt bogstaveligt mener med det. Jeg tror dog nogle gange, at vi piger og drenge misforstår hinanden, fordi vi ikke altid tænker ens. Der kan være forskel på, den betydning, som du og din kæreste lægger i det, når han siger, at han elsker dans mere end han elsker dig. Nogle mennesker kan godt have flere ting, som de ”elsker” lige højt fx hvis de har en interesse, som de går meget op i. For dem betyder det ikke nødvendigvis, at de elsker de andre ting mindre, men i stedet, at de har mange betydningsfulde ting i deres liv.

Jeg kan forstå på dig, at du blev meget ked af det, da din kæreste sagde, at dans betyder mere for ham, end du gør. Jeg tror, at det kan være en god idé for dig, at snakke med din kæreste om hvad det betyder, når han siger det. Man kan let misforstå hinanden, hvis man ikke lægger den samme betydning i ordene. Og så er det, at man kan blive skuffet og ked af det.

Du fortæller, at du tidligere har haft det skidt, og at du dengang skar i dig selv. Det lyder ikke rart. En af grundene til at man skærer i sig selv, kan være at man ikke rigtig kan sætte ord på det, når man har det svært. Er det måske sådan, at du har haft det? Du skriver, at det var tidligere, at du havde det svært og skar i dig selv. Fik du dengang hjælp til at få det bedre? Det er vigtigt, at du tager dig selv alvorligt, og får hjælp, når du har det skidt! Det er en seriøs ting, når man skærer i sig selv. Det er vigtigt, at du finder en, som du kan snakke med, en som kan hjælpe dig, og som du kan dele dine tanker med.

Du fortæller, at din kæreste blev sur og skuffet, da han hørte at du havde skåret i dig selv og at han nu ikke ved, om han kan stole på dig. Du siger, at han giver dig skylden, og gør dig til problemet. Jeg tror det er vigtigt, at I får snakket sammen. At din kæreste blev skuffet over, at du havde skåret i dig selv, kan være et udtrykt for, at han er bekymret for dig, og bliver bange, når du skader dig selv. Jeg tror det er vigtigt, at I snakker sammen om det. Prøv at forklare ham, at du blev ked af det, og at det var derfor du skar i dig selv. Du må dog forstå, at det er vigtigt, at du får hjælp til at stoppe med at skære i dig selv. Måske kan du aftale med din kæreste, at du vil få hjælp til at stoppe med at skade dig selv. Det kan være, at det kan gøre ham mere rolig, hvis ved, at du gør noget aktivt for at få det bedre.

Du nævner, at det hele altid er din skyld, og at din kæreste ikke forstår, hvorfor du gør som du gør. Det er vigtigt, at I får snakket om tingene, da man let kan misforstå hinanden. Det kan måske hjælpe, hvis du kan sætte ord på, hvordan du har det og hvorfor du gør som du gør. Og at I får snakket om det, når du ikke altid forstår, hvad din kæreste gør eller siger.

Det er vigtigt, at I får snakket om tingene. Og at du får hjælp til at stoppe med at skære i dig selv.

Kærlig hilsen
Anita
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program