Hej med dig.

Det lyder som om, det virkelig er ubehageligt for dig, når du skal fremlægge. Jeg kan godt forstå, du har tænkt på, at du gerne vil have hjælp til at få det anderledes, fordi du har det svært og ubehageligt med fremlæggelserne.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at det ikke er rart at føle sig så usikker, at man har lyst til at løbe væk og skrige. Det er langt fra alle, som kan lide at stå foran andre og fortælle. Selvom det er ubehageligt, er det også normalt at føle sig utilpas med det. Når man står foran andre, kan man hurtigt komme til at føle, at de ser alle ens fejl og tænker alle mulige ting om en. Især når man er ung, kan man komme til at føle sig usikker, fordi man gerne vil gøre det godt og vise de andre, at man er god til at stå foran dem. Hvis man ikke føler sig helt sikker på, at man er god til at fremlægge, vil man tit hellere være fri for det, og det kan være derfor, at man får lyst til at skrige eller løbe væk.

Inden du måske snakker med en psykolog om det, synes jeg, du skal prøve at fortælle det til dine forældre, en rar lærer eller en anden, som du har det godt med. Når man har det svært med noget, kan det være en rigtig god oplevelse at snakke med nogen om det. Måske kan det også være en idé at snakke med en fra klassen om det. Det kan være, at der er en anden i klassen, som også er meget usikker ved fremlæggelserne. Måske kan I hjælpe og støtte hinanden i, at det er svært. Det kan være rigtig dejligt at opleve, at man ikke er den eneste, som har det sådan. Det kunne også være en idé at snakke med en af dem, som har det rigtig godt med at fremlægge. Hvis du har mod på det, kan du høre dem, om de har nogle gode råd til, hvordan man bliver mindre nervøs ved at skulle stå foran klassen.

Jeg tænker, det kan være en idé for dig at forberede dig lidt på, at usikkerheden kommer. Når jeg skriver sådan, mener jeg, at det måske kan hjælpe at gå en tur i frikvarteret inden fremlæggelsen, slappe af og trække vejret stille roligt. For mange er det rigtig rart at komme lidt væk fra det hele, inden de skal fremlægge. Hvis du har lyst, kan du prøve at skrive lidt ned omkring usikkerheden. Du kan skrive, hvorfor du tror, den kommer, og hvad du er usikker ved i forhold til at fremlægge. Ved at få det skrevet ned kan man nogle gange bedre forstå det hele. Det kan også være, det går op for dig, at der måske ikke er så mange grunde til at være usikker.

Hvis du får prøvet nogle af de ting, jeg har skrevet, og det stadig ikke virker, synes jeg, du og dine forældre sammen skal finde ud af, om en psykolog vil kunne hjælpe dig. Nogle kan have det så svært ved sådan nogle situationer, at de virkelig har brug for psykologhjælp, men for mange går usikkerheden væk med tiden.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig held og lykke med fremlæggelserne.

Venligst,
Matilde