Har brug for råd

brevkassespørgsmål

Har brug for råd

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej!

Jeg er en pige på 16 år, som lige er startet på gym. Jeg har i lang tid været meget ked af det, og græder når det hele bliver for meget. Der er ingen der ved hvordan jeg har det, selvom jeg har lyst til at tale med nogen om det. Men ingen må se at jeg er ked af det. Jeg vil ikke have at andre skal se mig svag eller have opmærksonheden. Derfor bruger jeg min energi på at være glad i skolen osv. Når jeg så kommer hjem, føler jeg mig trist. Jeg har nogle gode venner. Men alligevel føler jeg mig ikke ønsket. jeg har det med at tage afstand til folk, når jeg først er ved at lære den at kende. Jeg tror det er fordi jeg ikke ønsker at blive såret. Jeg overbeviser mig selv om at jeg ikke er noget værd og ingen ønsker mig. Jeg synes selv jeg vejer lidt for meget. Og ville have godt af at tabe de overflødige kilo. Det er også noget af det, der giver en dårligt selvværd. Det er rigtig svært at tabe sig, da der er så meget jeg skal tænke på. Jeg har simpelthen ikke overskud til det.
Noget andet der hæmmer mig er min generthed. Jeg har altid været en stille pige. Og det har jeg fået afvide SÅ mange gange. Så jeg er låst i den situation. Jeg vil så gerne slippe min generthed. Det er virkelig en stopklods. 

Jeg går til volleball og træner 2 gange om ugen. Derudover arbejder jeg et par gange om ugen. Det er svært at få det hele til at gå op, når jeg også skal lave lektier. Jeg har altid været glad for at gå i skole og været meget pligtopfyldende. Jeg går meget op i at være velforberedt og have styr på mine ting. Jeg føler hele tiden jeg er stresset fordi jeg skal nå så meget. Der skal jo også være tid til venner og arrengemener på gymnasiet. Det hele kan være kaotisk.

Min mor kørte galt for mange år siden er nu på førtidspension pga. piskesmæld og kroniske smerter. Det er noget som har gjort rigtig ondt på mig. Især da jeg var lille da jeg har følt mig alene. Jeg kunne ikke forstå hvorfor hun ikke kunne så meget og hvorfor hun græd. Jeg har ikke nogen søskende, så jeg havde ikke nogle at dele sørgen med. Det er stadig svært for mig at tackle, da jeg kan se hvor ondt hun har. Men jeg har dog fået en bedre forståelse for det. Den eneste indtægt vi har er stort det min far tjener. Vi har ikke pengeproblemer som sådan, men vi skal tænkte over hvad vi bruger den dem. Derfor får jeg altid dårlig samvittighed når de bruger penge på mig.

Jeg ved ikke om jeg overreagerer med mine "problemer", men jeg havde brug for at komme ud med det. Og jeg har virkelig brug for respons. Håber du kan hjælpe og komme med nogle råd!

Mange hilsner

Svar: 

Hej med dig..

Hvor er det godt du lige stopper op og reagerer, gør noget når du kan mærke det er ved at blive for meget. Sådan og det er vejen frem.. Og jeg håber mine tanker og svar kan hjælpe dig lidt på vej.. jeg vil i hvert fald rigtig gerne prøve..

Jeg kan dælme godt forstå, at det kan være svært at overskue tingene og der er lidt kaos på sommetider, fordi gym, fritid, lektier, familie og så de ting man selv bokser rundt med inden i... jeg tror rigtig mange unge oplever gymnasietiden som ret kaotisk sommetider.

Det siger jeg ikke fordi du skal føler, at alle har det på samme måde som dig, men for at fortælle dig, at det i hvert fald på grund af de ting er okay, at det sommetider bare virker hårdt og for meget meget.

Du fortæller så også, at ingen må se du er ked af det og at du derfor kæmper for at virke glad hele tiden i skolen. Og det er bare hårdt arbejde og jeg kan godt forstå du er både træt og trist, fordi på en måde skal du bære en maske og ikke rigtig være dig selv i skolen. Og det er både hårdt og kan gøre en trist, fordi man jo ikke kan være rigtig sammen med mennesker hvis man ikke er sig selv.

Du skriver også, at du tager afstand fra folk, for ikke at blive såret og det gør jo, at du ikke får den nærhed og tæthed med veninder eller andre, som du måske egentlig har brug for. I stedet for tager du masken på, lyder det til..

Ud fra det du skriver, så lyder det til at du har haft den her maske på i lang tid og hvis det er rigtigt, så kan jeg godt forstå at det er svært lige nu. For alle har brug for at snakke med andre mennesker om det der sker inden i og alle har brug for at have et eller flere mennesker hvor de kan være dem selv og slappe af sammen med. Hvis man ikke har det, så kan alle de der ting som man møder på sin vej og som er lidt for svære til at løse selv, hobe sig op inden i og bare blive større og større.

Så når ædu skriver, at du gerne vil tabe dig, har dårligt selvværd, genert, stille og sommetider har svært ved at overskue det med din mor og hverdagen, så peger alting hen på en ting... at du skal til at åbne op og vise hvem du rigtig er.

Du er et menneske som alle andre.. du er ked af det dsommetider, sur, irriterende, sød og dejlig... du er ikke en maske. Og så længe du gemmer dig bag den, kan du ikke komme videre med at få det bedre og få mere overskud i din hverdag.

Ja, det lyder næsten lidt for enkelt, men samtidig også rigtig svært, fordi det er jo det du har kæmpet mod alle dagene, det her med at ingen må se det rigtige dig.

Så du skal i gang med at øve dig, så du kan lære det og du er faktisk startet på det her, men du skal gå videre... Næste skridt kunne chatten her i Cyberhus, børnetelefonen i Børns Vilkår eller en ande rådgivning på nettet, hvor du kan være anonym. Fordelen er, at det måske er trygt for dig og et godt sted at øve dig.

Hele ideen er, at du skal samle mod og lyst til at få sagt de her ting til dine forædre først og fremmest, fordi de er tættest på dig og jeg tror det ville være både arart og vwigtigt, at du fik meldt ud over for dem.. og så kan veninderne komme bagefter evt.

Så kære du.. du er i gang og det er stærkt gået, men du skal videre og så tror du vil opleve, at det både er svært, men også at det vil blive nemmere jo flere gange du øver dig. Jeg tror også du vil opleve at der er ting i dit liv der løsner sig og bliver lidt lettere..

Du får i hvert fald en masse god energi her fra og jeg håber det bedste for dig..

Venlig hilsne

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program