Først, tak fordi du gider bruge din tid på mig. Videre Jeg ved ikke hvor jeg skulle placere mit "spørgsmål/problem+er" så det endte bare her, flyt det endelig. - Jeg vil prøve at beskrive min situation så godt som muligt. Jeg er sadist (altså, ikke seksuelt) jeg er sadist på den måde at jeg godt kan lide at se folk komme til skade, jeg har set de mest grusomme ting på de mest grusomme hjemmesider på nettet som underholdning. Jeg har prikket klassekammerater med nåle eller truet dem for sjov skyld, de tog det også som sjov da jeg ikke lige umiddelbart ser farlig ud. Jeg har fået mig selv til at bløde for at smage på det og se det. Ikke fordi jeg var ked af det, jeg ser meget ned på svaghed. Jeg har ikke mange venner men nogle af de få der stadig kan holde mig ud irritere mig nogle gange.. med deres problemer.. Jeg hader når folk overdramatisere små ting som: "en eller anden pige/fyr". Jeg ender altid med at sige onde ting til dem eller gøre nar og dem så de bliver mere kede af det. Jeg har gået så vidt som at sige til min ven, som åbenbart havde lyst til at begå selvmord over en pige han aldrig havde mødt, at han skulle sluge tre gange så mange piller som han havde gjort for at det skulle virke rigtigt. Og det lyder vel meget forfærdeligt alt sammen, men jeg har meget svært ved at føle sympati. Jeg kan da godt se at det er forkert at jeg er ond mod mine "venner", at jeg tager ting fra min lille baby bror for at få ham til at græde, at jeg finder sande voldsomme videoer underholdende og at jeg lyver om hvem jeg er. Men jeg gør det uden at få dårlig samvittighed. Jeg forstår godt folk når de bliver kede af det, jeg ved godt hvordan man bliver ked af det, jeg kan godt lide at studere folk, prøve folk. Specielt svage folk. Ironisk nok er jeg let til tårer når jeg ser film ,men jeg græder aldrig over ting der sker i virkeligheden. - Det er de færreste der kender mig som den person, jeg er hellere overfladisk beskrævet som "charmerende, venlig, sjov, intelligent". (jeg er da også meget intelligent, jeg har det bedste gennemsnit i klassen, jeg går meget op i at være den bedste, jeg er en seriøs perfektionist, et 7 tal kan ødelægge min dag, hvis salaten ikke er skåret fint nok ville jeg blive ved med at hakke i flere timer.) - Mit spørgsmål er egentlig ikke "Hvordan lader jeg være med at være sådan" for jeg kan godt lide at være sådan, jeg ved hvordan man skjuler det og det har gavnet mig at kunne manipulere og styre andre mennesker- mere "er det normalt at være sådan?" jeg er egentlig bare nysgerrig. Tror det ville være godt med lidt baggrund for at svare? - Jeg er halv sort halv hvid (altså etnisk) det har altid vagt store problemer, jeg har aldrig rigtig passet ind i gruppen med alle de "rigtige" danske børn selv om jeg følte mig pure-dansk (er født og opvokset i danmark, min far er dansker, vi taler kun dansk derhjemme, vi er ikketroende). Det irriterede mig at blive spurgt om "Hvor jeg kommer fra?" "Danmark" "nej du gør da ej" "jo" "se på dig!". Har vokset op med spørgsmålet "hvor fanden kommer jeg SÅ fra?". Min hud er meget lys, faktisk lysere end de fleste "rigtige" danskere om sommeren, mest af alt fordi jeg hader at være ude i solen, jeg hader at blive solbrændt. Jeg ligner faktisk mere en asiat nu har jeg fået at vide. Det synes jeg godt om at få at vide. - Jeg blev som 10 årig truet på livet over internettet til at lave frække billeder. - Jeg synes stoffer er lige lidt for spændende. - Den 16 årige.