Græder hele tiden

brevkassespørgsmål

Græder hele tiden

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 16 år 8 måneder siden

Hej.

Jeg ved det her er nogle spørgsmål der nærmest er umulige for jer at svare på.

Men jeg kan ikke finde ud af mig selv.
Jeg er hele tiden ked af det, og jeg græder hele tiden.
Men jeg vil ikke have nogle af mine venner eller nogen i min familie skal vide det. Hvorfor?
Hvorfor er det så svært for mig at fortælle dem at jeg er ked af det? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg synes alt er noget pis.

Ved godt i nok ikke kan hjælpe, men det her var det eneste jeg kunne komme i tanke om, jeg kunne gøre.

Svar: 

Hej du!
Det er godt, at du har skrevet til brevkassen, så jeg kan forsøge at hjælpe dig. Du skriver, at du er ked af det og græder hele tiden, uden at du ved hvorfor.

Det kan være svært at fortælle andre at man er ked af det, specielt hvis man ikke selv kender forklaringen på det. Det er dog meget vigtigt, at du får snakket med nogen om det. Enten dine forældre eller andre voksne, så du kan får hjælp til at finde ud af, hvorfor du er ked af det hele tiden.

Hvis det er for svært for at dig, at fortælle det til nogen, så er du altid velkommen til at logge ind på vores Chatrådgivning. Her kan du chatte anonymt med en rådgiver. Sammen kan I måske finde frem til en måde, hvorpå du kan få det fortalt det til en voksen.

Det er vigtigt, at du får snakket om det, så du kan få det bedre.

Mange tanker
Marianne.
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program