Kære du

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg kan høre at du er en pige der tænker meget over dit liv, hvordan du har det og hvad du kan gøre for at få det anderledes. Du er enorm dygtig til at beskrive og sætte ord på dine tanker og følelser og det kan nogle gange være en gave, og andre gange det der gør at verden kan føles lidt mere uoverskuelig. Nogle gange er det nemlig lidt svært at være en der tænker meget over livet og sig selv, fordi det kan være svært at slappe af. Men det er også en stor styrke og det der kan gøre at du kan komme videre på en god måde, væk fra det svære du er i lige nu.  

Det er vigtigt for mig at fortælle dig at det bestemt ikke er meningen at du skal gå rundt og føle dig tom, ensom, meningsløs, upassioneret, og træt hele tiden. Når man har det sådan er det fordi der er et eller andet indeni der ikke helt er som det skal være. Det kan være rigtig svært at finde ud af hvad det er eller hvad det skyldes og især hvis man prøver at finde ud af det alene. Jeg synes at det er meget vigtigt at du begynder at snakke med nogen om det her, hvis du ikke allerede gør det. Når man er fyldt op med svære følelser indeni så kan de fylde alt og man kan slet ikke mærke de små glimt af lys og glæde der er. Det er som om man eksistererer indeni en sky, hvor det kan være svært at se både frem og tilbage. Men det er der mennesker der kan hjælpe en med at bryde fri af, så man igen kan mærke glæde og lyst til at have det sjovt, grine og være tilfreds med sig selv. Jeg tænker derfor at det er meget vigtigt at du prøver at komme i tanke om en person du holder af og har tillid til. Det kan være en lærer, en nabo, en venindes mor eller noget familie. Lige meget hvem det er, så tror jeg at du vil opleve en form for lettelse ved at begynde at lukke op for det der foregår i dig. Det kan også være at du skal prøve at snakke med din læge om det du har beskrevet her i brevet, for han kan nemlig henvise dig til en psykolog, hvis I bliver enige om at det kunne være en god ide. Hvis det er lidt svært at sætte ord på eller du måske er bange for hvordan du vil reagere, synes jeg du skal overveje at tage det brev med som du har skrevet her til brevkassen. Du fortæller nemlig rigtig godt hvad det er du føler eller ikke føler og hvornår, og det er lige præcis det en læge, eller psykolog gerne vil vide. På den måde kan det måske være nemmere at slappe af og komme til lægen og få det sagt.

Hvis du lige har svært ved at overskue at skulle snakke med nogen om det her, så synes jeg at du skal overveje at besøge vores chat her i Cyberhus en dag. Her sidder anonyme rådgivere som du kan snakke med om det der fylder og de kan hjælpe dig med at finde ud af hvad næste skridt skal være for at få det bedre. Du kan finde chatten HER.

Du skal vide at ingen mennesker kan gå med sådan noget her alene. Alle, både voksne, gamle og unge, har brug for at dele både de svære og de gode følelser med andre. Vi er simpelthen slet ikke bygget til at kunne klare alt selv, selvom vi nogengange tror det. Man kan komme ind i et tankemønster hvor man fortæller sig selv at man burde kunne klare det selv eller at det måske slet ikke er så slemt, som det føles. Men det er vigtigt at du tager dig selv og dine følelser alvorligt og lytter til det din krop og adfærd viser dig - nemlig at du går rundt og er trist og tom. Du fortjener et liv med glæde, venner, kreativitet og grin i hverdagen.

Til sidst får jeg lyst til at sige at jeg synes det er enormt godt gået at du er kommet af med din angst, ved hjælp af blandt andet meditationsmusik. Det viser mig at du har mod til at forandre det der er svært for dig. Og selvom det føles som om at det er blevet erstattet af den her tomhed, så er det vigtigt at arbejde med sine følelser, gennem hele livet.

Held og lykke med at tage det næste skridt.

Venlig hilsen Marianne