Gøre ondt

brevkassespørgsmål

Gøre ondt

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej Jeg har en veninde som godt og grundigt kan pisse mig af, det er sådan at når jeg er sammen med hende så kan hun komme for sent end vores aftale lyder på, det var sådan at jeg hentede hende i dag fordi at vi skulle være sammen men så fortæller hun at hun var ved at lave negle og min erfaring fortæller mig at når hun gøre det kommer hun ekstra forsent jeg fik spurgt hende om hun gjorde det med vilje så svarede hun nej selvfølgelig gjorde hun ikke det, men jeg ved ikke om jeg kan stole på hende mere, jeg fortalte hende også at det er træls at hun er sådan der og det kunne hun også forstå men hun kunne ikke forstå hvorfor jeg blev så sur når hun nu var der, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre har ikke så meget lyst til at lave aftaler med hende mere? Jeg er også vild med hende så jeg vil ikke ødelægge noget men det er svært når hun gøre sådan nogle ting det irritere mig bare. Hvordan kan man snakke med hende når jeg vil være mere end venner med hende? Jeg køber også ting til hende for at gøre hende glad og for at vise at jeg godt kan lide hende, hvad mere kan man gøre?

Svar: 

Hej Anonym

Kan godt se du står i lidt af et dilemma. Du er irriteret over den måde hun opfører sig på og samtidig er du vild med hende og vil gerne være mere end venner. 

Jeg tror jeg vil gå lige til sagen og svare dig på hvad mere du kan gøre end du allerede gør. 
Først og fremmest må du gøre op med dig selv hvad det er du vil. Du siger at du gerne vil være mere end bare venner. Jeg går ud fra det betyder at du gerne vil være kærester med hende. Hvad vil du hvis hun nu ikke vil det? Vil det så være okay "bare" at være venner?
Når jeg læser dit brev lyder det som om du er meget forelsket i hende og du derfor forsøger at gøre en masse ting for at gøre hende glad og for at vise at du er vild med hende. Og det piner dig voldsomt at hun ikke tydeligt gengælder dine følelser og viser at hun også er glad for dig. 

Men måske har hun bare ikke de følelser for dig. Og hvis hun ikke har det kan du intet gøre. Ingenting du siger, gør eller køber kan få hende til at være vild med dig på den måde hvis hun ikke har "kæreste-følelser" for dig. Så istedet for at bruge så meget energi på at tænke over hvad det er du skal gøre anderledes eller bedre, tror jeg bare du skal være åben og ærlig og spørge hende lige ud. 

Jeg synes det er tydeligt at du ikke er glad for det forhold i har lige nu. Derfor synes jeg du bliver nødt til at gøre noget ved det. Hun kan ikke mærke hvordan du har det indeni så der er kun dig selv til at tage ansvar for at gøre noget ved situationen.
Som jeg ser det kan du gøre to ting. 

1. Accepter tingene som de er
2. Sig til hende at du er forelsket i hende og sig at du vil have hende som kæreste og ikke bare en ven. 

Hvis du vælger nr. 2 må du så være parat til at acceptere hendes svar. Hvis hun gengælder dine følelser er det jo helt fantastisk. Så kan det måske blive Jer to. 

Hvis hun ikke har samme følelser for dig, må du acceptere at hun ikke er vild med dig og så se at komme videre i livet, for jeg er sikker på at du før eller siden nok skal finde en skøn pige der vil gengælde dine følelser.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program