gør jeg noget forkert i vores forhold?
gør jeg noget forkert i vores forhold?
Jeg er en homoseksuel fyr på 23 der tit føler det er mig der er forkert lige meget hvad jeg gør jeg er sammen med en fyr på 32 og han er begyndt efter han igen har fået en deperation og hænge meget ud med hans venner og jeg er bare noget der er der de drikker og fester her og jeg føller jeg ikke er velkommen i huset som jeg jo også er med til og betale for og hver gang han tager til hans ven eller de kommer her siger han han bare lige skal noget som jeg ved ikke tager flere timer når jeg så siger hvorfor han ikke bare fortæller mig han tager til venner eller henter ham her hjem så bliver han bare skide sur på mig men når jeg siger jeg vil ud til nogle af dem jeg kender så bliver han sur selv om han forinden har sagt det okay så jeg ikke har lysten til og tage nogle steder og bliver hjemme mens man kan hørre de grinner og har det sjovt men når jeg prøver og fortælle ham det jeg føler vil han ikke lytte og siger du kan bare finde dig nogle venner der gider dig mine venner er mine i går (d.27/6-13) fyldte han år og jeg fik advide inden hans veninde kom plus vennen som jeg slet ikke kunne se skulle være med til og fejre ham sagde han du har bare ikke og ødelægge min dag så jeg holdt mig på kontoret mens de var der da min mor og hendes kæreste kom var vennen ellers taget hjem og jeg gik ind til dem og snakkede lidt så lige plusselig kommer vennen igen og så var jeg jo igen ikke velset så gik igen ned på kontoret og var der for skulle jo ikke ødelægge noget håber i kan følge mig ellers er jeg bare mega underlig mere end jeg føler i forvejen Mange Hilsner fra Fynfyren ps. tak for den fede brevkasse har skrevet ind før og det hjælper fordi i støtter en og giver råd
Hej med dig.
Jeg synes, det er rigtig godt du skriver herind, og jeg kan godt forstå, du ikke føler dig velkommen i det hus, som det lyder til at du og din kæreste er meget sammen i. Jeg kan godt følge dig - dine følelser og tanker -, og du er bestemt ikke underlig!
Du skriver, at du ofte føler dig forkert, og det lyder til, at det er i forhold til din kæreste, at du kommer til at føle at det ofte er dig, som er forkert på den? I forhold til de situationer, du beskriver, er det ikke dig, der er forkert på den. Din kæreste behandler dig ikke godt, og du bør kraftigt overveje, om det er et forhold, du skal blive i.
Nogle gange bør man overveje, om det forhold man er i er godt for en, og hvorfor man er i forholdet. Har man det godt, sjovt og rart sammen, kan det sige sig selv, men er man ked af det, frusteret, ensom eller ulykkelig, er forholdet værd at oveveje. Du fortæller også, at din kæreste har en depression, og at han fester og drikker sammen med sine venner - det er ikke et sundt miljø, især ikke hvis din kæreste og hans venner også drikker og fester i hverdagene.
Du fortæller også, at der er 9 år imellem dig og din kæreste, og det er mange år. Som kærestepar er det vigtigt, at I stoler på hinanden og kan være åbne omkring, hvordan I hver især har det. Det er også vigtigt, at I kan fortælle hinanden, hvis I bliver kede af det og også lytter til hinanden, og det lyder det ikke til, at du kan?
Alt i alt synes jeg ikke, det lyder som om, forholdet er godt for dig at være i. Du er ung og har masser af muligheder for at møde nye fyre, som kan gøre dig glad. Jeg synes derfor, du kraftigt skal overveje at stoppe forholdet, så du kan komme ud af det hårde miljø og måske blive forelsket på ny.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
De bedste hilsner Signe.