fuck det er nederen!

brevkassespørgsmål

fuck det er nederen!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej jeg hedder Kia... Alting går bare galt! Mine veninder siger at jeg er for pesimistisk og at jeg hele tiden er sur, men jeg kan ikke gøre for det! De har bare alting og er mega forkælede og det er jeg bare ikke, min mor er alkoholiker og min far er i fængsel, og de får bare alting serveret- min veninde fik bare et nyt fjernsyn fordi hun havde smadret den hun havde fået til sin fødselsdag... Det synes jeg er lidt nederen at høre på noglegange! Jeg føler bare at de er mere værd og det gør mig ked af det... Det er der bare ingen der kan forstå. Hvordan kan jeg blive en bedre veninde? Knus Kia

Svar: 

Hej Kia

Jeg synes faktisk det er et rigtig godt spørgsmål du stiller, fordi det er ikke så nem en situation du står i. Jeg kan godt forstå, at du synes det er nederen at høre på en veninde bare lige får et nyt fjernsyn og er mega forkælet.

De har alting og sådan er det ikke hjemme ved dig. Du skriver faktisk at det gør dig sur hele tiden, men også at du føler, at de er andre er mere værd. Og så spørger du om hvordan du kan blive en bedre veninde.

Der er nogel ting som du kan gøre noget ved, og så er der nogle ting som du ikke kan gøre noget. Hvis vi nu starter med det som du ikke kan gøre noget ved.

Du skriver, at din far er i fængsel og at din mor er alkoholiker. Det kan du ikke gøre noget ved og du ka heller ikke gøre så meget ved, at du og din familie ikke har så mange penge at gøre med. Sådan er det lige nu.

Ud fra det du skriver, så har dine veninder og deres familier lidt flere penge og i hvert fald råd til at blive forkælet med fjernsyn og andre ting. Det kan du heller ikke gøre noget ved. Men der er også ting du kan gøre noget ved.

For det første synes jeg du skal prøve at acceptere, at sådan er det og at der er forskel på familier. Der er også masser af andre familier som heller ikke har så mange penge og sådan af det, men lige nu føler du, at du er den eneste, og det er ikke så rart.

Når du prøver at acceptere det og siger til dig selv: "Nå, ja sådan er det, men det der er virkelig betyder noget er mit forhold til veninderne", så tror jeg du vil være mere afslappet omkring det og måske hjælper det lidt på det her med at være sur på dine veninder.

Det andet jeg synes du skal gøre er, at få snakket med dine veninder om det. Man kan sagtens være veninder, selvom der er forskel på hvad man kommer fra og hvor mange penge ens familie har, men det er også okay at det kan være svært sommetider. Og det skal dine veninder vide, fordi de skal også respektere at du ikke synes det er så fedt at høre om nye fjernsyn og alt muligt andet som du ikke kan få.

Så vælg de bedste veninder ud og tag en snak med dem om det her. Så tror jeg faktisk at i kan få det rigtig godt sammen.

Jeg ved godt det her kan være lidt svært, bare lige at snakke om. Hvis du også synes det, så brug din lærer, fordi det er din lærers opgave at sørge for at i har det godt i klassen og derfor kan han hjælpe dig med det at få snakket med pigerne.

Til sist skal du også vide, at du altid kan besøge chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne som du også kan snakke med og måske vil du synes det var rart. Og måske kan i sammen finde flere ideer og muligheder du kan bruge..

Kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program