Fravær og specielle forholdsregler
brevkassespørgsmål
Fravær og specielle forholdsregler
Kære Brevkasse. Jeg var ikke sikker på, om jeg burde plasere denne i "studievejlederen", eller i "Når det gør ondt inderst inde". Nu prøver jeg at sætte den i nr. 2 valgmulighed. Jeg regner med at denne hjemmeside har et system der gør at admins kan rykke spørgsmål over i andre kategorier, hvis de synes en anden kategori er mere passende. Jeg er en pige på 18 år. Jeg er ved at uddanne mig til Mediegrafiker, og det er jeg glad for. Det er et fag jeg elsker utroligt højt, og jeg føler mig godt tilpas med arbejdet. Jeg har Aspergers, i en mildere grad en sædvanligt, men der følger ting med. Desuden har jeg haft dødsangst lige så længe jeg kan huske, og jeg har en depression. Jeg tager antidepressiv mod disse ting, men der kan stadig forkomme angst anfald, og dage hvor jeg er længere "nede" en andre dage. Jeg er begyndt som skolepraktik elev, og jeg føler det er et kæmpe ansvar. Jeg føler mig ikke helt god nok. Jeg har nærmest en trykken for mit bryst, og jeg får angst anfald, omkring at jeg ikke gør det godt nok. Jeg er rædselsslagen for at blive smidt ud af den her uddannelse. Jeg har fået og vide at jeg er en af de dygtige elever, og jeg elsker at være der, det gør jeg virkeligt. Men jeg føler der er de her torn høje forventninger til mig, som jeg aldrig vil kunne opfylde, og det er nok derfor jeg får de her angst anfald. Jeg vil gerne vide hvor jeg står. Jeg har en psykisk sygdom, og jeg har papirene til at bakke min påstand op. Men alligevel føler jeg ikke helt at folk tror på mig. Det kan selvf. bare være fordi at jeg er paranoid. Jeg ved faktisk ikke helt hvad mit spørgsmål er, men jeg er så fortvivlet, og det hele snurrer for mig. Jeg vil vel bare gerne vide hvordan jeg skal takle det her, og hvordan jeg skal kunne få mine lærer og min uddannelses vejleder til at forstå, hvordan jeg har det. Og vil også gerne vide hvordan jeg sænker fornemmelsen af de høje forventninger, så den her underlige trykken vil gå væk igen. M.V.H Lt. Commander Data.
Svar:
Hej Lt. Commander Data.
Jeg synes det er helt fint du har skrevet til den her brevkasse og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig. Men først.... hvor er det fedt at høre og mærke hvor glad du er for din uddannelse og nu skal du høre :)
Der er tit unge mennesker, som på en eller anden måde har nogle udfordringer med sig og som kan gøre skoledagen eller praktikken lidt mere besværlig. Det kan være en psykisk sygdom, en fysisk sygdom eller måske noget i familien, som bare gør det lidt svært.
Men det betyder ikke at de bliver nød til at opgive uddannelsen, eller skal gå og have det rigtig dårligt. Men det betyder tit, at man skal have nogle gode aftaler på plads med uddannelsesinstitutionen og praktik stedet. på den måde ved både du og de voksne som er ansvarlig for din uddannelse, hvad der skal gøre og reageres, når der er lidt svære tider.Det gælder også for dig her.
Du skriver, at du ikke føler folk helt tror på dig, selvom du faktisk har papir på det. Og det er jo et problem, fordi hvis de ikke rigtig ved hvordan du egentlig har det eller tror på dig, fordi så kan de ikke gøre noget, så det bliver lidt nemmere for dig.
Derfor er det vigtigt de forstår det og at de tilrettelægger din uddanneslesplan, efter hvordan du har det. Det første jeg synes du skal gøre, er at kontakte din læge og forklare ham, at du synes det er svært for dig, at få skolen til at forstå din situation.
Din læge kan lave en skrivelse til skolen, hvor der står hvilke behov du har brug for. Bagefter skal du have en samtale med din skole, hvor I får snakket det ordentlig igennem og her skal I finde ud af hvad der er den bedste løsning for dig og for skolen.
Jeg synes det ville være en god ide, hvis du havde en voksen med i alt det her. Så jeg synes du skal have din mor eller far med til lægen og til snakken på skolen. Hvis du ikke snakker så godt med din mor og far, så prøv først at tage en snak med din kontaktlærer på din skole, eller din studievejleder.
Så det handler altså om, at skolen skal forstå hvordan du har det, så skolen kan hjælpe dig med at lave nogle rammer for dig, så du kan blive på din uddannesle.
Jeg håber det lykkes for dig
Venlig hilsen
Erroll
Relateret indhold
Ingen titel på denne onde cirkel jeg er inde i.
hej.
jeg er en ung pige på 20 år, jeg har i hele den tid jeg kan huske, aldrig haft noget der har holdt mig fast i en længere periode, dette som jeg vil forklare nu, er noget der sætter står præg i mit liv, dette er netop min ulykkelighed overfor dette liv. Jeg har et kæmpe
problem...
Joni har svaret på dette spørgsmål
0
Min handicappede lillebror
Kære Cyberhus! Mit navn er Mette, jeg er 22 år og mit indlæg omhandler min handicappede lillebror på 16 år. Min lillebror har cerebral parese og er dermed 'bundet' til sin kørestol. Han bor herhjemme hos os, og har en fast handicaphjælper, der kommer og hjælper han hver dag. Men for en uge siden...
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Hvad skal jeg gøre/sige
Jeg skrev med en fra nettet jeg havde skrevet med i lang tid, ogsø kom jeg til at sige til ham at min far drak, min mor slår mig, jeg cutter og vil gerne bo hos ham, så nu har han anmelidt mine forældre, nu skal mine forældre og jeg til måde på kummonen, min far drikker max 8 øl om dagen og min...
Astrid har svaret på dette spørgsmål
