forældre af med mig og slår og truer

brevkassespørgsmål

forældre af med mig og slår og truer

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

Hej jeg er i en meget svær situation lige nu! I går diskuterede jeg med min mor og så kom min mors kæreste og skubbede mig ind i et skab og sagde at han ville give mig tæsk... Jeg så på min mor og hun skældte ham ud, imens løb jeg ud på WC´et og da jeg kiggede ud så jeg min mors kæreste slog hende... Jeg låste mig inde og begyndte at græde... jeg ringede til min mormor og min morfar hentede mig... jeg sov der til idag. Da mig og min mor så blev uvenner i dag ville hun af med mig i har snakket med mange om hvor jeg skal bo og de mener jeg skal bo hos min mor... men hun vil ik have mig... min mormor og morfar truer med at slå mig hvis jeg ik går så nu er jeg gået hjem for at finde et sted at være... mine venner har ingen muligheder eller idéer... hvad skal jeg gøre? det her har stået på i ½ år nu. Jeg overejer at ringe til politiet...

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå du synes det er en meget svær situation du står i. Det må ikke være så nemt for dig når du ikke ved hvor du skal være og når du bliver truet af både din mors kæreste og din mormor og morfar. Jeg synes det er rigtig godt at du spørge her, når du ikke ved hvad du skal gøre. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Først vil jeg gerne sige at det slet ikke er i orden, at du bliver truet eller slået. Det er faktisk ulovligt at slå og true. Det jeg synes du skal gøre, er at du fortæller enten din lærer eller en anden voksen du har et godt forhold til, hvordan du har det derhjemme. Hvis du fortæller det til en lærer eller en anden voksen, kan den voksne hjælpe dig videre. Det kan være svært at stå med det hele selv, så derfor synes jeg du skal snakke med en voksen.

Hvis du synes det kan være svært at snakke med en lærer om det til at starte med, så synes jeg du skal prøve at logge på vores chat her i Cyberhus. Her kan du helt anonymt snakke med en voksen, som gerne vil hjælpe dig.

Som du selv skriver, så er det faktisk også en mulighed for dig at ringe til politiet. Hvis du oplever at du ikke kan være nogen steder og du bliver truet og slået, så kan politiet godt hjælpe dig.

Jeg håber du har mod til at få snakket med voksen om det, så du kan få noget hjælp. Det er slet ikke i orden at du bliver behandlet sådan derhjemme.

Kærlig hilsen Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program