Hej med dig!

Det er rigtig godt, at du skriver herind, når du føler dig forvirret - man kan godt blive endnu mere forvirret af at gå med tankerne helt selv.

Det er godt at høre, at din bedste ven er blevet indlagt, sådan at han kan få den hjælp, han har brug for. Når han bliver sur på dig, er det nok kun fordi, han også gerne vil have, at du får det bedre.

Det må være utrolig ubehageligt at høre folk, der ikke er der, og mærke ting på din krop, som ikke er der. Det må også være meget svært at leve med selvskade og selvmordstanker. Ud fra det du fortæller, så vil jeg give din ven ret i, at det er rigtig vigtigt at du søger hjælp.
Selvom du ikke er syg, men bare har nogle problemer, så er det også en rigtig god ide at få hjælp til de problemer, så det ikke udvikler sig og bliver værre. De ting, som du beskriver, er oftest nogle problemer, som det er svært at klare selv, men noget som man har brug for hjælp til at løse.

Det lyder også til, at du virkelig har brug for at komme af med de stemmer, så du kan koncentrere dig om andre ting. Hvis dit hoved hele tiden er fyldt med andre stemmer, må det være svært at have energi og overskud til at lave andre ting, og det må virke nemmest bare at være alene. Så hvis du får hjælp til at få stemmerne til at forsvinde, så der bliver stille inde i dit hoved, vil du måske have mere overskud til at være sammen med andre mennesker.

Jeg synes, du skal prøve at snakke med din mor og far om, hvordan du har det. Jeg ved godt, det kan være rigtig svært at skulle fortælle sine forældre om sådan nogle ting, men de kan være en rigtig god hjælp og støtte for dig, og så længe du er under 18 år, vil de nok på et eller andet tidspunkt blive nødt til at blive involveret i dit liv og i hvordan du har det, og i den hjælp du skal have.
Det bedste, du kan gøre, er at gå til lægen og snakke med hende/ham om det. Her vil det også være en rigtig god ide at din mor eller far er med dig. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvordan du har det, og hvilke tanker du har (stemmer osv.), og så vil han/hun prøve at hjælpe dig eller måske sende dig videre til nogen, som kan hjælpe dig.
Du kan evt. også prøve at undersøge, om der er en psykolog knyttet til din skole, som du kunne komme til at snakke med. Så kan han/hun måske hjælpe dig med, hvad du skal gøre.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen Janni