Forunderligt...

brevkassespørgsmål

Forunderligt...

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej Cyberhus! Jeg er en dreng på 14 som går rundt og undrer sig. Jeg har en veninde til spejder som kan lave det her ekstremt skræmmende ansigtsudtryk. Der er ingen andre der synes at det er skræmmende men når hun gør det stiger min puls og hele min krop skriger bare flygt. Det var engang hvor hun fangede mig på en vej i en skov ca. 50 meter fra de andre, det skal lige siges det var om aftenen så der var ikke meget lys, jeg stod ca. 10 meter fra hende. Hun sagde jeg skulle stå stille og se om jeg ikke kunne klare hun kom tættere på med det her ansigtsudtryk. Jeg gjorde flere forsøg men var ved at gå fuldstændig i sort til sidst, så vi stoppede. Hvad kan dette skyldes? Det er ikke til gene for mig men jeg finder det meget forunderligt. Med venlig hilsen Jeppe Ps. Jeg ved ikke om dette er den rigtige brevkasse men jeg har læst mig til at der er psykologer og de må kunne forklare det.

Svar: 

Kære Jeppe

Jeg kan godt forstå at du går rundt og undrer dig over hvorfor du får det på den her måde. Det er rigtig godt at du skriver og jeg vil svare dig så godt jeg kan.

Det er svært at sige helt hvorfor du får det på denne måde. Jeg tror det kan handle om at hun vækker en eller anden ubehagelig følelse indeni dig, som du ikke helt ved hvad skyldes. Jeg tror alle kender det der med at blive skræmt over noget, som andre overhovedet ikke synes er uhyggeligt. Det kan være en bestemt lyd, en film, noget musik eller noget helt andet.

Jeg synes det lyder som om at du har talt med hende her pigen om, at du får det underligt når hun viser sit ansigtsudtryk. Det kan være du skal aftale med hende, at hun ikke gør det når du er i nærheden, fordi du synes det er uhyggeligt. Hvis hun synes det er svært at forstå, kan du måske snakke med hende om hvad der skræmmer hende. På den måde kan det være at hun bedre kan forstå hvordan du har det.

Jeg håber du kunne bruge mit svar

Kærlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program