Hej med dig

Det lyder til at være en rigtig træls situation.. Du følte dig lidt presset til at spørge den pige du er vild med om hun ville komme sammen, selvom du ikke helt synes tidspunktet var rigtig, og så endte det med at I begge var kede af det.

Som jeg forstår det, er du faktisk rigtig vild med hende, og vil gerne være kærester med hende, men at du bare gerne ville spørge hende på det rigtige tidspunkt, hvor du måske også var lidt mere sikker på hvad hun følte.. Jeg tænker at du fortrød fordi du var bange for at blive såret hvis hun sagde nej, og for at passe lidt på dig selv, valgte du at trække det tilbage..

Hvis du ikke allerede har gjort det, så synes jeg at du skal være ærlig overfor hende, og fortælle hende at du rigtig godt kan lide hende og hvorfor det var at du fortrød igen. Måske skrive det hele i et brev, så du er sikker på at du får fortalt alt det du vil sige, og at I ikke kommer op og skændes over det igen.. Hvis du har mod på det og stadig gerne vil være kærester med hende, så synes jeg også du skal fortælle hende at du gerne vil være kærester med hende.. Med kærester er det sådan, at man er nødt til at løbe en risiko for at blive såret eller afvist, for at få den kærlighed man gerne vil have. Hvis ingen turde løbe den risiko, ville ingen nogensinde blive kærester, for ingen turde tage det første skridt. Så ved at fortælle hende dine sande følelser – uden at fortryde denne gang, løber du en risiko for at blive såret, fordi hun måske kun vil være venner med dig. Men hvis du aldrig spørger, så bliver I måske aldrig kærester, og det ville jo også være ærgerligt, hvis nu I begge to egentlig gerne vil...

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber at du vil prøve at fortælle hende helt ærligt hvad der skete og hvad du føler for hende, så I kan finde ud af om det skal være jer to. Held og lykke med det!

Mange tanker fra Heidi