Hej til dig der er forelsket i din lære

Jeg kan godt kan forstå du syntes det er lidt svært at være forelsket. Jeg vil prøve og vejlede dig, hvordan du kan gøre din situation mindre smertefuld, men jeg kan ikke få dine føleleser til at forsvinde.

Det lyder slet ikke dumt når du skriver dit hjerte ikke føles helt uden hende, for det er sådan det føles at være forelsket, fantastisk og frustrerende på samme tid. Det er en fantastisk følelse fordi man bliver glad når man er i nærheden af den man er forelsket i og man føler man kan klarer hele verden. Frustrerende, hvis følelserne ikke er gengældte eller hvis det er et forhold der ikke kan blive til noget.

Som når du skriver du gerne vil snakke med din læreinde under fire øjne, og så får du sagt en masse andet end det, du havde planlagt. Det tror jeg de fleste kender til. Man ved lige hvad man vil sige til den man er forelsket i og så når muligheden er der, så er det rigtig svært. Men nogen gange handler det ikke så meget om vi får sagt det planlagte, men at vi får gjort den anden opmærksom på hvem vi er. Så når du skriver din forelskelse lyder mærkelig, kan jeg kun svare dig, at din forelskelse er helt normal.

Du skriver du før var forelsket i mange piger, men ingen er som din lærer. Kan det være, hun er din første rigtige forelskelse og den bliver størrer af, hun er svær at blive kæreste med? Det jeg mener er, vi bliver ofte mere tiltrukket af det vi ikke kan få og så bliver forelskelsen ofte sværere at give slip på.

Det som er med til at gøre din forelskelse svær er, hun er din lære. Du skriver, du har en fornemmelse af din lærer godt ved du kigger på hende, måske undrer hun sig over hvad det handler om, måske forbinder hun det ikke med du er forelsket i hende. Når vi er forelsket kan vi godt have følelsen af, det står skrevet med store sorte bogstaver i vores pande, men tit lægger andre ikke mærke til det.
Du skriver du gerne vil løse det og til det tænker jeg om, du har prøvet dele dine tanker med nogen? Det kunne være en god ven eller en i din familie, som du har tillid til og føler dig tryg ved? Jeg tror du ville få nemmere ved at forstå dine følelser hvis du kunne snakke med en om din forelskelse.

En anden mulighed er, at skrive dine tanker ned om hvorfor du tror, du ikke kan leve uden hende og hvorfor det er så meget anderledes end andre gange du har været forelsket? Måske kan det hjælpe dig til at komme videre. Somme tider når vi ser vores følelser på skrift, bliver vores liv nemmere at forstå fordi det er lettere at fokussere på det vigtige, når ens tanker står skrevet i punktform. 

Hvis du har brug for din lærer skal kende til din forelskelse, kunne du prøve skrive et brev til hende og fortælle hende hvor svært du syntes det er. Jeg syntes du er god til at beskrive dine følelser, så man ikke er i tvivl om hvor forelsket du er. Hun vil blive opmærksom på hvordan du har det og I vil måske sammen kunne tale om hvad I gør. Jeg er sikker på hun ville være forstående og villig til at hjælpe dig, så du kan komme videre på den bedste måde.

Jeg tror det er vigtigt du finder ud af, om du vil have hun skal vide det inden hun stopper, og få snakket med hende. For det kan være mere hårdt slet ikke at have handlet på sine følelser, når den man er forelsket i, er ude af ens liv.

Jeg håber det var et svar du kunne bruge.
Mange hilsner Maria