flaget på halvt
flaget på halvt
Hej! Jeg har virkelig brug for at snakke med nogen. Det hele brister og koger over for mig.. Og jeg har virkelig brug for akut hjælp, før jeg ødelægger alt det jeg har omkring mig. Jeg er SÅ tæt på at have mistet alle dem der gerne vil hjælpe mig, da ingen af mine venner eller familie, ser nogen fremskridt hos mig. Og jeg er så tæt på at have mistet det der giver mig ret til at bede om hjælp. For hvergang jeg beder om hjælp, selvom folk bare gør hvad de tror der er bedst for mig, så bliver jeg så hidsig over at folk kun kan give mig medfølelse. Jeg er i en position hvor selvmedlidenhed bare ødelægger mig endnu mere. For jeg har brændt så mange brorer, ødelagt så mange venskaber, ødelagt min egen chance for at have lysten til at komme op til overfladen. Og angående det med hjælpen og om at jeg bliver sur når folk rent faktisk giver mig en hjælp jeg kan bruge, så gør det, det hele bare så meget hårdere at sige fra. For jeg tør ikke sige ja til hjælpen. For hvad hvis den rent faktisk virker? Hvad skal jeg så gøre? Skal jeg så begynde at bygge et liv op, som kan bruges til noget? Det har jeg nemlig ikke lyst til. Det er faktisk fuldstændigt omvendt med mig. Folk ønsker en grund til at leve når de er nede og skrabe bunden. Jeg leder efter grunde til at kunne forlade denne jord, med god samvittighed. (måske dårlig ordforråd) -........ Puha. Jeg har det så elendigt. Jeg har set alt for mange dårlige ting, og alt for få gode ting. Derfor holder jeg mere af at have det dårligt. Ikke fysisk, men mentalt. For når man står i den situation. Forlanger man ikke noget af en selv. Jeg håber virkelig at en af jer, mon kan svare på dette brev. Og jeg vil gerne høre om man mon kan chatte med en af jer? Jeg har mange gange siddet og ventet på at man kunne komme til chaten, men i er alt for optaget :/ kan en af jer ikke vente på chatten for mig? For jeg er så nær en mulighed om at kunne få et bedre liv, da jeg er kommet ind på en sosu uddannelse. Men jeg ødelægger det her snart. Endten ved at gemme mig væk, eller værrer. For bare tanken om at få det godt, føles ikke rigtigt for mig, selvom at jeg inderst inde godt ved at det ikke sådan det skal være....
Hej
Jeg kan godt se at det er et dilemma, at du på den ene side søger hjælp fordi du har det så skidt at det ikke er til at holde ud og du kan mærke at du ingen vegne kommer uden hjælp....
- og på den anden side kan du ikke rigtig tage imod hjælpen fordi så betyder at der skal laves om på nogle ting hvor du skal deltage aktivt og så bliver det rigtig svært . Er det rigtigt ?? Fordi når du har det sådan så kan jeg faktisk godt forstå at det kan føles "nemmere" at forlade jorden og forsvinde derhen hvor der ikke er forventninger til dig fra hverken dig selv eller andre. Jeg forestiller mig at du mærker det som et pres der er for stort til at du kan holde det ud ??
Når man føler sig så presset, så kan man sagtens sige og gøre ting i afmagt, som f. eks at blive afvisende, hidsig og andre ting over andre som man egentlig slet ikke ønsker at være, i et forsøg på at forsvare sig. Men jeg kan jo læse mig til at det ved du godt at det hænger sådan sammen. Det synes jeg er rigtig godt - det er selvindsigt - og dèt er et godt redskab, som jeg synes du skal have hjælp af f.eks en psykolog til at bruge.
Jeg vil derfor foreslå dig at tage kontakt til din læge og bede om en henvisning til en psykolog, så du kan få støtte til netop de tankemønstre som du selv nævner er "omvendte". De spænder ben for dig så du ikke kan leve dit liv og det skal du ikke finde dig i. Du skal lære at leve livet og at tage imod det på en god måde. Det er ikke noget du kommer til at lære i løbet af nul komma fem - det vil komme til at tage noget tid - men det har du jo heldigvis også.
Det er ærgerligt at det er svært at komme ind i chatten :( .Der er jo rigtig mange som bruger den. De rådgivere som sidder i chatten er ikke de samme som besvarer brevkassen, så du må prøve igen. Lige pludselig lykkes det, selvom jeg godt kan forstå det er svært at vente når man synes man har hårdt brug for den.
Jeg håber at jeg har givet dig noget med på vejen du kan bruge!
Kh Denise