Hej med dig

Jeg har fået dit spørgsmål sendt ovre fra Eva i brevkassen "Kost og ernæring" og det er bare helt super. Jeg vil gerne prøve at hjælpe så godt jeg kan.

Jeg er meget enig i det Eva skriver, at det ikke handler så meget om vægten, men mere om de tanker og følelser du har omrking vægten. Jeg er også enig med Eva i at din vægt er fin, og faktisk i underkanten, så du skal helst ikke tabe dig mere..

Når det er sagt, så skriver du at du hader alt ved din krop og jeg tror at det er derfor du tænker så meget på at tabe dig. Måske tror du at du på den måde kommer til at kunne lide din krop igen og måske tror du at det vil få dig til at få det godt inden i.

Krop og følelser hænger rigtig meget sammen. Hvis du for eksempel er ked af et eller andet, eller du ikke synes det er så fedt derhjemme, eller bare synes at skolen er helt umulig, ja så betyder det tit at du heller ikke er så glad for dig selv og din krop. Problemet kan sommetider være at det kan virke helt uoverskueligt at gøre noget ved det selv, og tit ved man ikke helt hvorfor man er ked af det, man kan bare mærke at der er noget galt.

Og alle vil jo gerne have det godt og så kan man godt begynde at tænke.."Okay, hvis jeg ikke er tilfreds med min krop, så kan jeg da gøre noget ved det. Jeg kan tabe mig".

Men det hjælper bare ikke, fordi de ting der faktisk gjorde at man blev ked af det til at starte med, handler ikke om ens vægt og så bliver de ikke løst.

Derfor tænker jeg, at når du skriver de her ting om at du ikke kan li din krop og at du gerne vil tabe dig, selvom din vægt er fin, så handler det faktisk om at der er noget inden i som gør ondt på dig, men at du ikke kan finde ud af hvordan du får det fortalt til en voksen. Så måske bruger du vægten til at fortælle mig og andre at der er noget galt?

Du skal vide at der altid er andre muligheder end at begynde at tabe sig og de handler om at bede om hjælp. Lige som du har gjort her, men nu skal du prøve at gøre det igen. Jeg ved godt det kan være svært og måske er du slet ikke klar over hvad det er der gør dig ked af det inden i. Det kan du få hjælp til at finde ud af, men det skal være fra en voksen :)

Jeg har tre voksne som jeg synes du skal starte med at bruge:

1. Dine forældre. Måske er du ikke vant til at snakke om sådan nogle ting med dine forældre og det er okay. Prrøv at vise dem det du har skrevet til mig og mit sar. På den måde kan det være enmmere at komme i gang. Dine forældre kan nemlig bedst hjælpe dig, hvis de ved hvad du tænker og føler.

2. Din lærer er også en god ide og er ogsså vant til at snakke med børn om de ting som er svære. Prøv at tage fat i din yndlingslærer og fortæl at der er noget som du går og tænker meget på.

3. Den sidste person er faktisk også en i Cyberhus, men som sidder i chatten. Her kan du nemlig anonymt chatte med en voksen som er vant til at chatte om det som er svært. Måske ville det være en god start for dig, hvis du synes det andet er for svært.

Så alt det her, handler om at du ikke skal stå alene med dine følelser, men få dem ud, så der er voksne som kan hjælpe dig. Jeg håber du griber nogle af de muligheder jeg har givet dig, fordi du fortjener at få det bedre.

Venlig hilsen

Erroll