Hej. Jeg ved ikke om det her er det rigtige sted, at skrive mit spørgsmål. Alt det de andre har skrevet virker meget mere relevant. Jeg har godt hørt at drenge kommer og går, men det her handler altså om en dreng.. og det er vigtigt for mig. Der er den her dreng, som jeg har spillet i band med, i snart et år. Vi har aldrig rigtig snakket sammen. Jeg er meget genert og det virker han også til at være. Når vi har spiller smiler han tit til mig. Sådan et sødt smil, som han ikke sender de andre og for et par dage siden sad vi alene og begyndte så at grine. Det hele virkede så sukkersødt og jeg var overbevist om at han kunne lide mig. Men så her i dag, var vores sidste dag i bandet inden sommerferien. Jeg fik selvfølgelig ikke snakket med ham, men han sendte mig et stort smil. Det sødeste nogensinde. Da jeg kom hjem var ret så depri. Jeg ville så gerne snakke med ham. Jeg lovede mig selv, at næste gang han lokkede på facebook ville jeg skrive: `hej´ og spørge om han også skulle spille næste år. Da jeg lokkede på face her for et par timers tid siden, havde han selvfølgelig lokket på. Skæbne! -tænkte jeg og skrev så: Hej ;) Jeg fortrød lige med det samme.. Der gik et, to, fem minutter... og så lokkede han squ af!! Det er jo muligt, at han ikke gider at lære mig at kende, men lige nu er jeg virkelig ked af det, for jeg er bare så vild med ham. Selv efter et år, får jeg hjertebanken når jeg er i samme rum, som ham! Jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre en andens mening! På forhånd, tusind tak! :)