Kære pige 14 år.

Tak for din mail.

Det var dejligt at læse om de positive føleleser af forelskelse og venskab som du og din ven har for hinanden. Dem kan jeg godt forstå, at du er glad for .

Jeg synes også at det er godt, at du kan tale med din ven om de følelser du har, og at han ikke bliver sur eller fornærmet over at du ikke er helt klar til at være kærester. 

Du skriver at du er bange for, at du aldrig vil kunne knytte dig til nogen uden at føle samme ubehag/angst, som du gjorde da du og din ven aftalte at være kærester. Det behøver du ikke at være bange for, fordi det du oplever nu er helt normalt. Du er ved at lære dig selv at kende og måske er det første gang du oplever at være så forelsket i en dreng. Det kan både være rigtig dejligt og også lidt skræmmende engang imellem. 

Det er meget forskelligt hvornår man er klar til at få kærester og på hvilken måde man er kærester. Når man er ung, er der nogen der er kærester, uden at tænke så meget over det, andre tænker mere over det. Du skriver, at du er den typer der tænker meget over tingene og det er helt ok.

Du fortæller, at du faktisk er ufattelig forelsket i ham og ud fra det du skriver, lyder det til at du gerne vil være kærester med ham. Derfor synes jeg det er vigtigt, at du får snakket med en voksen som har lidt erfaring i alt det her med kærlighed. Det kunne være dine forældre, en anden fra din familie eller en sød lærer.

Mit råd til dig er at blive ved med at snakke og fortælle om dine følelser til en voksen, men også nyde det gode forhold som du og din ven har. I det hele  taget nyde dit liv med familie, skole, kammerater og venner, så skal det med kærligheden nok komme.

Venlig hilsen Anne-Marie