et liv til spilde?

brevkassespørgsmål

et liv til spilde?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 3 uger siden

Hej. Jeg er en pige på 12. Og allerede nu er mit liv ved at gå i stykker. Jeg har det dårligt ved mig selv. Og har tit bare blivet hjemme og været inde på mit værelse. Jeg har seriøse humør svninger. Hvor jeg fx. Kan stå og kramme min veninde og ligepludselig stå og skælde hende ud?. Jeg følger min død kommer mig nærmer hver dag. Over intet?. Jeg føgler jeg ingen venner har. Jeg er det eneste problem i min familie. Og har tit overvejet selvmord!. Hver dag der går skænker jeg den samme tanke. Hvorfor er jeg i live:? . Jeg gør intet nytigt Hjæælp:-(. Hvad kan jeg gøre?. Har jeg intet at bruge mit liv til?. Skal jeg virklig begå selvmord Håber virklig i kan hjælpe mig Knus.

Svar: 

Hej Anonym

Jeg vil med det samme svare på dit spørgsmål. Nej...jeg synes ikke du skal begå selvmord. Jeg kan godt se at du har det rigtig svært lige nu, men jeg tror godt tingene kan ændre sig for dig, så du ikke behøver have tanker om selvmord hele tiden.

Du fortæller ikke om nogen bestemt grund til at du går og har det så svært lige nu, og det tænker jeg heller ikke der behøver være. I mit svar til dig går jeg ud fra at der ikke er en bestemt grund til at du har det sådan lige nu.

Som 12-årig går du sikkert ligesom rigtig mange andre på din alder igennem en rigtig voldsom udvikling. Både din krop og din hjerne udvikler sig helt vildt lige nu. Det kan være rigtig spændende, men også rigtig rigtig svært. De humørsvingninger du fortæller om kan sagtens skylde den udvikling du gennemgår fra barn til ung og fra ung til voksen.  Man bliver lettere vred, glad eller ked af det uden af vide hvorfor. Det kan være rigtig svært, men du skal vide at der ikke er noget unaturligt ved det, og det er ikke noget der bliver ved for evigt.

Din udvikling betyder også, at du begynder at tænke anderledes...tænke mere over livet og livets mening. Tanker omkring hvem du er, og hvad meningen med dit liv er måske pludselig noget du er begyndt at tænke over. Det er nogle vildt store spørgsmål, som godt kan være lidt svære at overskue når de pludselig dukker op. Og så kan følelsen af bare at være lille og ubetydelig godt blive meget stor. Måske er det lidt sådan du føler det lige nu.

Der er helt normalt at tankerne kan blive meget overvældende, men heldigvis er der faktisk noget du kan gøre. Snak med nogle voksne omkring dig om dine tanker. Dine forældre har selv været unge een gang, og måske kan de selv huske lidt af hvordan det var. Det kan også være at der er en anden voksen du føler dig tryg ved som du kunne snakke med. Det vigtigste er at du prøver at dele dine tanker med andre, så du ikke skal gå med dem alene. Hvis man skal løfte noget rigtig tungt er det bare tit lettere at løfte hvis man er flere om det. Sådan er det også lidt med tankerne indeni. De bliver lettere hvis man deler dem med andre.

Hvis ikke du synes der er nogen voksne du lige synes du har lyst til at snakke med om alle de her ting, synes jeg du skal kigge forbi chatten i Cyberhus og snakke med en voksen der. Sammen kunne i måske finde ud af hvordan du kan få mere hjælp til at få det bedre. Chatten er åben man-tors kl. 14-19.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program