Er jeg til piger?

brevkassespørgsmål

Er jeg til piger?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 4 måneder siden

Hej brevkasse!

Jeg må vel gå lige på og hårdt.... Jeg er en pige på 16 år som har mange gode veninder og venner......

Jeg har en meget god veninde, men er hun virkelig så god som jeg tror og håber på hun er? Altså vi kan alt sammen og det kan både være rigtigt og forkert.

Vi var sammen i weekenden, og skulle sove sammen. Vi har altid haft et *tæt* forhold og har kunne røre og gramse lidt på hinanden. Når vi er sammen plejer vi at ligge i samme seng og nusse lidt på hinanden, men denne gang lagde vi i hver vores. Jeg må ærligt indrømme at jeg tænkte meget på hende og faktisk havde jeg allermest bare lyst til at lægge mig op til hende.

..... senere, mens vi lå i hver vores seng fik jeg en sms fra hende hvor der stod. "Gad vide hvordan det ville være at kysse dig....?" Jeg troede hun mente det for sjov og svarede ligeså dumt tilbage at det kunne hun lide at vide. (Hun er ikke til piger og er ikke intresseret i at der kommer mere ud af det - er jeg faktisk heller ikke) vi lå og holdt hånd og snakkede lidt. Så fik jeg en sms mere om hvordan jeg kysser? Og så gad jeg bare ikke de smser mere, og lænte mig over mod hende og kyssede hende. (Altså i et kys skal der normatl være to der kysser og havde regnet med det kun var mig) men hun kyssede tilbage, så er der mere i det? og var det rigtigt at jeg kyssede hende eller var det forkert?

Kan veninder godt kysse hinanden på munden?
kan vi godt gramse meget?
Kan veninder godt være så tætte som vi er?
Kan det være jeg er til piger?

Hilsen *kysseren*
 

Svar: 

Kære kysseren !

Du er usikker på hvor grænserne går, når det handler om at kysse og røre ved hinanden, når man er veninder.

Jeg tror, der er rigtigt mange veninder som prøver at røre ved hinanden og kysser hinanden. Det er noget man kan få lyst til og en måde at prøve sig
selv og sine grænser af på, når man er ung.
Det er det ikke noget galt med.

Man kan godt være lidt usikker på om man nu er til piger eller fyrer. Det er de fleste på et tidspunkt. Måske har man også brug for at øve sig lidt på en, som man er tryg ved.

Jeg tror, det ville være godt, hvis I kunne tale om, hvor jeres grænser går i forhold til det. Det kan godt være, at I er forskellige og det er godt at tale om det, så det ikke bliver mærkeligt imellem jer.

Så kys bare løs, hvis I er enige om det og begge har lyst til det !

Kærlig hilsen fra Anita

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program