Kære du
Det er rigtigt godt du skriver herind, for starten på at få det bedre er ved at dele sine tanker med andre.

Du skriver, du ikke kan stå op om morgenen og vælge tøj er uoverskueligt. Jeg tænker det er sådan du har det, med alt du skal foretage dig i løbet af dagen- du kan ikke overskue det. Når man som du har en svær depression, virker alt uoverskueligt og det kan være svært og huske hvordan livet var, da man havde det bedre. Men at tage sit eget liv er ikke løsningen for nogen, for der er altid muligheder for og få hjælp til og få det bedre. Det er ikke meningen du skal klare dine bekymringer alene, så der er ikke noget og sige til du ikke kan holde det ud. 

Når vi har det rigtig dårligt, tror vi, at vi beskytter vores nærmeste ved at fortælle dem vi har det fint, hvilket vi gør fordi vi ikke ønsker og gøre dem kede af det og beskytte dem. Det er selvfølgelig gjort af et godt hjerte, men jeg tror det har den modsatte virkning når du fortæller dine nærmeste, at du har det bedre. Det er svært at hjælpe en som ikke beder om hjælp. Du kan jo ikke gøre for, du føler som du gør. Den eneste måde du kan få det bedre, er ved og fortælle om hvor dårligt du har det og være ærlig, når du bliver spurgt hvordan du har det. Hvis det er svært for dig og snakke med dine forældre eller med andre om hvad du føler, tænker jeg om du har prøvet skrive dine tanker ned som du har gjort her? For du er rigtig god til og beskrive dine tanker. Det kan være nemmere for dine nærmeste at forstå hvordan du har det og hjælpe dig, hvis de læser om dine bekymringer
 
Har du overvejet om dine forventninger til hvor hurtigt du skal få det bedre ikke er de samme forventninger, som de, der ved du har en depression? Kan det tænkes at de ønsker og tror på du har det bedrer, fordi det er det du fortæller dem og fordi de ønsker det for dig, da de holder af dig? De fleste pårørende til en med depression kan klare mere end man tror og tager det som en selvfølgelig at være behjælpelig og støttende. Men det er svært at hjælpe en der ikke beder om hjælp. 
Jeg tænker om du kunne prøve og fortælle hvordan du har det, til en du har tillid til? Jeg tror du vil blive overrasket over de gerne vil hjælpe dig og endda være taknemmelig for du er ærlig om dine følelser. For så giver du dem lov til og hjælpe dig. 

Da du har en svær depression går jeg ud fra din læge ved besked. Du har altid mulighed for at snakke med din læge. Din læge har tavshedspligt og kan råde dig til hvad der er godt og gøre, for du kan få det bedre. Din læge vil sammen med dig vurdere om du skal henvises til en psykolog.

Du skriver, at du skærer i dig selv og det bliver dybere og dybere. Og jeg tror meget det skyldes, at du lige nu går med alle de her tanker og følelser alene. Du skal ikke klare det her alene og derfor syntes jeg også det er rigtig vigtig du får snakket med en psykolog. en psykolog vil forstå hvad du går igennem og hjælpe dig til og overskue din hverdag, så du stille og roligt kan få det bedre.  

Tilsidst vil jeg fortælle dig, at du altid har mulighed for og bruge Cyberhus' chatrådgivning hvor der sidder dygtige mennesker parate til at hjælpe dig.
 
Du kan også ringe til Livsliniens telefonrådgivning, som også vil kunne snakke med dig om dine selvmordstanker. Deres telefonnummer er 70 201 201. 

Jeg håber det var et svar du kunne bruge.

Mange hilsner 
Maria