Kære Jeppe

Det lyder til at det er svært at være dig, fordi der sker en masse indeni af både tanker og følelser, som gør din tid på efterskolen ensom. Når man går rundt alene og har det som dig, så er det vigtigt at bede om hjælp, lige præcis som du har gjort i dine breve her til Cyberhus. Det er flot at du er åben og har lyst til forandring, selvom jeg ved at det må have krævet mod at fortælle om. Der er to ting jeg især vil svare dig på, det ene er det her med stemmerne og det andet er det her med ensomheden.

Stemmerne: Det er ikke meningen at du skal gå rundt og have det som du har det, og frygte at komme til at skade dig selv. Det lyder som noget du skal tage meget alvorligt og det betyder at jeg ikke synes du skal gå selv rundt med det. Når man har stemmer i hovedet, der styrer og fortæller én hvad man skal gøre, kan det være svært at skelne virkelighed fra fantasi. Det betyder at du kan blive overbevist om at gøre noget, du i virkeligheden ikke har lyst til, men som du ikke kan lade være med fordi stemmerne siger det. Jeg ved at det kan være svært at involvere andre i en så personlig ting, som hvad man går rundt og tænker på, men jeg tror at det vil kunne hjælpe dig. Det her med stemmerne er noget din læge og en psykiater kan hjælpe dig med. Det første du skal gøre er at bestille en tid hos sin læge og fortælle ham det samme som du har beskrevet her i brevet. Når du fortæller ham det, skal han hjælpe dig til at få det godt igen, og det kan være ved at snakke med en psykiater, der ved meget om lige præcis det du oplever.

Ensomheden: Jeg kan høre at det her med ensomheden fylder meget og det er meget forståeligt. Alle mennesker har brug for og lyst til at være sammen med andre mennesker. Andre mennesker er dem man kan snakke med om de svære og de gode oplevelser, der kan støtte én og give energi på de mørke dage. Men for nogle er det svært at finde de her tætte venskaber, hvor man er tryg og glad sammen med dem, både fordi det kan være svært at åbne op og fordi man måske ikke lige synes at der er nogen der matcher én. Jeg kommer til at tænke på at du kunne fortælle det her til din kontaktlærer på efterskolen og at den person kunne hjælpe dig med at blive mere social på stedet. Jeg ved at det kan være svært at ændre hvem man er og lige pludselig blive mere social. Men ved at snakke med din kontaktlærer, kunne du have en at dele ensomheds-følelsen med, når det er allersværest. Det kan også være at du kunne undersøge steder hvor der er andre unge der føler sig ensomme. I alle kommuner er der tilbud til unge der har det svært og føler sig ensomme, det kan både være aktiviteter, væresteder, klubber, kontaktpersoner eller psykologer. Der findes også forskellige steder uden om kommunen, både på nettet og i forskellige byer, hvor man kan mødes med andre der har det som dig. Der er fx Ventilen, som er et værested for ensomme unge. De har 15 steder rundt om i landet og det kan være at der er et sted tæt på dig. Ensomung.dk er et andet sted, hvor man både kan mødes på nettet og tale med andre unge, eller mødes til arrangementer.

I forhold til både det her med stemmerne og ensomheden, synes jeg det er meget vigtigt at du får snakket med nogle voksne omkring det. Det kan både være en læge, en lærer eller en helt tredje voksen du er tryg ved og har tillid til. Hvis det er svært at komme i tanke om hvem det kunne være eller du bare har lyst til at vende nogle af dine tanker, så synes jeg du skal komme på vores chat. Her kan du snakke med anonyme rådgivere og få hjælp til hvad du skal gøre eller ikke gøre, når du har det svært og er ked af det.

Jeg håber mit svar har givet dig mod på at tage næste skridt til at få det bedre.

Du ønskes al det bedste,

Venlig hilsen Marianne