Ensom ):

brevkassespørgsmål

Ensom ):

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 3 måneder siden

Jeg føler mig ensom jeg føler også at mine forældre hader mig jeg får altid skylden for alt og mine 3 søskende får alt hvad de peger på min mor har også sagt gentagende gange at jeg var uønsket jeg skulle ikke rigtigt være til jeg er nu også lidt overvægtigt og flere gange har mine klassekammerater kaldt mig ko eller min søskende selv min mor kalder mig ko .. det gør virkelig ondt og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nogen gange har jeg bare lyst til at dø hvad er grunden til at leve ? jeg er jo intet .. alle er ligeglade med mig :( -Hvad skal jeg gøre :( jeg føler mig virkelig ensom .. kh.. (anonym)

Svar: 

Kære ensomme 13 år.

Det er rigtigt svært at føles sig ensom og jeg synes det er stærkt, at du skriver til mig og på den måde beder om hjælp. Det fortæller mig, at du har mod og kræfter til at gøre noget ved det. Sådan...

Det er ikke ok at at din mor siger, at du er uønsket og at du er en ko. Det må hun ikke og jeg kan godt forstå det gør ondt på dig.

Lige nu gør det så ondt inden i, at du føler at alle er ligeglade. Jeg kan godt forstå du får den følelse, når dem der er tæt på dig, siger sådan nogle ting. Men du skal vide, at du er vigtig og at der er mennesker der gerne vil dig, lytte til dig og hjælpe dig. Nu handler det om at finde de voksne i dit liv der kan hjælpe.

Lige nu har du brug for en voksen der kan støtte og hjælpe dig med de følelser du har inden i. Ud fra det du skriver, synes jeg det er vigtigt, at du fortæller det til din lærer. Og det er vigtigt at du fortæller de ting som du har skrevet til mig.

Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at fortælle om sådan nogle personlige ting og derfor synes jeg du skal vise din lærer dit spørgsmål til mig, og mit svar til dig. På den måde kan det være lettere at snakke om bagefter.

En anden ting jeg synes du skal gøre, allerede i dag, er at kigge forbi chatrådgivningen her i Cyberhus. Her sidder der voksne som gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig. Du kan være anonym og den har åben hver mandag til torsdag kl. 15-19.00.

Lige nu er det rigtig svært for dig, men du skal vide at det kan blive nemmere at være dig. Du har taget det første skridt og det er et rigtigt stort og vigtigt skridt. Nu skal du fortsætte, fordi den eneste måde at det kan blive nemmere, er ved at få snakket om det med en voksen.

Du har fortjent at få det bedre..

Venlig hilsen Anne-marie 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program