En smule Ensom

brevkassespørgsmål

En smule Ensom

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 2 måneder siden

Hejsa
Jeg har et lille problem.
I min fritid er jeg ikke så meget sammen med min venner, og det nok mest fordi jeg har nogle andre interesser end mange af dem fra Klassen.

Jeg er slet slet ikke upopulær i min klasse, og jeg har det godt med dem. Næsten hele min klasse spiller fodbold og jeg hader fodbold! og der er nogel få som kan lide det samme som mig.
Jeg kan nemlig godt lide at spille Computer og diverse Konsol spil.

Jeg mest sammen med mine venner hvis nogen af os skal ned i byen, så er vi der nede resten af dagen faktisk. Så når vi er samme så hygger vi os også.

Jeg var meget meget mere sammen med venner for et par år siden, hvor vi hyggede os med at lege krig, cykle og lave lidt fis og ballade. Men det stoppede efter min konfirmation. jeg ved ikke om det har noget med at jeg er i puberteten, men håber du kan hjælpe mig:D

Hilsen M. 
 

Svar: 

Hej M.

Når man bliver teenager og kommer i puberteten, sker der en masse ting, og ofte får man nye interesser.

Man stopper med at lege og i stedet laver man andre ting. Jeg kan forstå på dig, at det er sket for dig og dine venner, i ses ikke så meget længere.

Dette er meget naturligt når man har forskellige interesser. Men jeg kan også høre på dig, at du stadig hygger dig og har det sjovt med dine venner når I ses, det er jo dejligt.

Du skriver, at du stadig har det godt med dine venner så måske er det eneste der skal til, at du tager initiativ til, at I skal ses. Prøv at finde nogle fælles interesser, fx at gå i biografen eller se en film hjemme og så spørg om dine venner vil være med til det. Det behøver jo hverken at være fodbold eller computerspil det drejer sig om.

Jeg håber du finder på noget og igen kan ses mere med dine venner.

Kærlig hilsen Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program