DUMME STEDMOR

brevkassespørgsmål

DUMME STEDMOR

brevkassespørgsmål af
Anonym
10 år
Oprettet 15 år 1 uge siden

Hej jeg har rigtigt ondt når jeg tænker på min far og hans kæreste. Fordi når jeg er sammen med ham hver anden weekend skal hun altid være sammen med hende når jeg gerne vil være alene med ham jeg gider ikke at være nede ved ham længer men jeg skal ned til ham på fredag d. 11/12 men jeg er så sur så jeg vil slå hende ihjel eller begå selvmord. Men håber i kan komme med nogne råd til mig MED VENLIG HILSEN mig C.B.C HHHHHHHHHHHHHHHHHHHJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJJÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆLLLLLLLLLLLLLLLLPPPPPPPPP

Svar: 

Hej med dig.

 

Tak for dit brev til Cyberhus. Det virker som om at du er rigtig ked af det og vred.

Du skriver at du gerne vil være alene sammen med din far, uden hans kæreste. Jeg kan godt forstå at du vil have din far for dig selv.

Du skriver at du vil slå din fars kæreste ihjel eller tage dit eget liv. Det er nogle rigtig voldsomme tanker du har, så jeg kan forstå at du har det rigtig svært. Men jeg tror ikke det er løsningen på dit problem.

Jeg synes at du skal ringe til din far og fortælle ham, at du virkelig gerne vil være alene med ham, og at du har brug for at det kun er jer to. Jeg synes også at du skal snakke med din mor om, hvordan du har det, når du skal hjem til din far, så hun kan hjælpe dig og snakke med dig omkring, at du ikke kan lide din fars kæreste.

Nu kender jeg jo ikke historien om, hvorfor du ikke kan lide hende. Men jeg ved at når ens forældre får nye kærester, er det rigtig svært, fordi man gerne vil have dem for sig selv, og man kan være bange for at de måske så ikke har lige så meget tid til en. Samtig har man også nogle gange drømmen om, at begge ens forældre skal finde sammen igen, så man har dem begge to hele tiden.

Din fars kærelighed til dig, behøver ikke at ændre sig, fordi han får en ny kæreste, selvom det kan føles sådan for dig. De følelser du mærker er helt normale følelser du oplever i forhold til din fars kæreste. Det kan være rigtig svært, at forstå de ting der sker i mellem voksne i en skilsmisse og når de får nye kærester.

Derfor er det rigtig vigtigt at du snakker med både din mor og far om det, for det er sådan I sammen kan få løst de problemer der er. og de kan hjælpe dig igennem denne svære tid.

Du er meget velkommen til at skrive til mig igen, ellers kan du også skrive ind til chatten.

Jeg håber at du får snakket med både din mor og far, inden du skal derned på fredag:-)

 

De bedste tanker fra Kristine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program