drømme

brevkassespørgsmål

drømme

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 2 måneder siden

jeg har marrit nogen gange når jeg sover men jeg vågner ikke om natten med dem men når jeg vågner følese det som om det er noget der er sket og det er virkeligt mærkeligt hjælp mig

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er ubehageligt at have de mareridt, som du har. Det er bestemt ikke særlig sjovt at vågne med en mærkelig følelse om morgenen, som om det har været virkeligt. Det at have mareridt sker for de fleste mennesker ind imellem, men det er forskelligt, hvor ofte man får dem og hvor voldsomme de er. Jeg vil prøve at komme med nogle råd, som du - og andre, som også har mareridt - måske vil kunne bruge. 

- Tænk god tanker. Inden du går i seng, kan du prøve at tænke gode tanker. Ved at tænke på noget godt, kan du være med til at bestemme, hvad der fylder i din hjerne, lige inden du går i seng, og hvad der dermed fylder i dine drømme. Det kan også være en god hjælp for nogle at ligge og planlægge en god drøm i tankerne, inden de falder i søvn. 

- Skriv dit mareridt ned om morgenen. Det kan være en god hjælp til at få drømmen skrevet ned i en bog. Det gør, at du "flytter" drømmen ned i bogen og dermed forhåbentlig vil opleve, at drømmen ikke fylder så meget i dine tanker. Du kan eventuelt have bogen på dit natbord eller et andet sted i nærheden af din seng, så du kan skrive ned allerede inden du står ud af sengen. 

- Lav dit mareridt om. Når du har skrevet dine mareridt ned, kan du skrive det om til en god historie. Det virker måske lidt mærkeligt, men det kan være med til at ændre din hjernes opfatelse af drømmen, så den ikke føles ligeså ubehagelig. Man kan f.eks. ændre på sin drøm ved at skrifte nogle uhyggeligt ting eller personer ud med noget godt eller sjovt, sådan at f.eks. en uhyggelig mand bliver til en lille dreng med kasket og fregner osv.

Jeg håber, du kan bruge rådene til noget godt! Held og lykke med drømmene fremover - jeg håber, de bliver gode og behagelige :)

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program