Hej Clara

Jeg vil gerne starte med at sige at du ikke er til besvær og at du selvfølgelig gerne må skrive. Jeg vil meget gerne lytte og prøve at hjælpe.

Når jeg læser dit spørgsmål kan jeg hurtigt se, at du bestemt ikke er "dum narkoman", ligesom du siger andre plejer at kalde dig. Jeg synes du er en sej pige der kæmper med nogle rigtig svære ting i din hverdag. Du er god til at sætte ord på dine tanker, og jeg synes det er meget stærkt at du prøver at få hjælp til at ændre din situation. Jeg kan godt forstå at du synes alt gør så frygtelig ondt, for det er godt nok også et svært liv, og nogle voldsomme ting du fortæller om.
At dine forældre selv har det svært og kæmper med misbrug, har helt sikkert haft en stor betydning for den situation og det liv du har i dag, ligesom at dine forældres eget misbrug også betyder at de ikke kan give dig den hjælp og støtte som du gerne vil have og har brug for lige nu.

Det er godt at du har snakket med din sagsbehandler om hvordan du bor, for jeg synes ikke det er en holdbar løsning. Jeg kan godt forstå hvis du føler dig utryg og er bange når du bor som du gør lige nu. Du har brug for at kunne bo og sove et sted hvor der er nogle trygge voksne, som kan støtte dig i at komme ud af dit misbrug. Og det synes jeg er tydeligt at du hverken kan få hos dine forældre eller i den lille lejlighed, hvor du fortæller du ofte opholder dig.

Jeg er lidt i tvivl om hvor meget du har snakket med din sagsbehandler. Som jeg forstår dig er du lidt bange for at fortælle alt for meget om hvordan du har det fordi du er bange for at hun/han ikke vil forstå dig og bange for at hun bare vil tænke at du er en "dum narkoman".
Jeg kan godt forstå hvis du synes det er svært at skulle snakke med din sagsbehandler om tingene, men omvendt kan din sagsbehandler bedst hjælpe dig hvis du fortæller så meget som muligt om hvordan du har det og om hvordan din hverdag og virkelighed ser ud.

Jeg synes det er vigtigt at du snakker med din sagsbehandler igen. Måske kunne du ringe, men en anden mulighed kunne være at du skriver et brev, lidt ligesom du har skrevet dit spørgsmål her, hvor du fortæller om hvordan du har det, og hvad det er du gerne vil have hjælp til. Som sagt synes jeg du er rigtig god til at skrive og sætte ord på dine tanker, og nogle gange kan det være lidt lettere at få "det hele med" hvis man kan sige tingene på skrift istedet for med ord i en telefon, eller ansigt til ansigt.
Lige meget hvordan du gør det, tror jeg også at det kunne være godt for dig at have en voksen med der kan støtte dig i at kontakte og snakke med din sagsbehandler....en bisidder kalder man det.
En bisidder kan hjælpe med at finde ud af hvad det er for en hjælp du kan få, og hvordan du bedst kan få den. Hos Børns vilkår har de en gruppe bisiddere som ved en masse om hvilke rettigheder du som ung har. Bisidderen kan tage med til et møde med din sagsbehandler og sørge for at du får den hjælp du har krav på at få. Jeg ved ikke om du synes at det lyder som en god idé for dig, men hvis du gerne vil læse mere om bisidderordningen og om hvad den kan gøre for dig kan du gøre det her.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og ellers er du selvfølgelig velkommen til at skrive igen.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian