Kære Cecilie

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at du ikke gør noget forkert og at der ikke er noget galt med dig. Det er helt naturligt, at det er svært at være alene i tiden efter, man har afsluttet et forhold. Det tager tid at vænne sig til, at være alene igen - sådan er det bare.

Jeg er lidt i tvivl om, om du egentlig gerne vil være sammen med din tidligere kæreste igen, eller om du har lyst til, at I ikke skal være kærester mere. Det lyder til at du også selv er lidt i tvivl om det? Det er hele naturligt at være i tvivl, specielt i tiden lige efter, men har afsluttet et forhold, fordi det kan være nødvendigt at få det hele lidt på afstand og blive helt sig selv igen, før man er i stand til at mærke efter indeni sig selv, hvad der egentlig er det bedste.

Jeg synes jeg kan fornemme (men måske fornemmer jeg forkert), at du ikke har lyst til, at I skal være kærester igen og det er den antagelsse jeg vil giv dig nogle råd ud fra. Jeg vil først og fremmest fortælle dig, at det sagtens kan gøre ondt og være svært at gå fre en kæreste også selvom det er det helt rigtige at gøre.

Du skriver, at du savner en at dele dine inderste tanker med, det er helt naturligt at du gør det. Du har været vant til, at være rigtig tæt med din kæreste og nu skal I til, at være sammen på en anden måde. Man kan sagtens komme til at føle sig lidt ensom, når man har været vant til, at have en kæreste at dele alting med, men efterhånden finder man ud af, at dele sine inderste tanker med venner og familie eller man accepterer, at man i en periode ikke har en man er så tæt med. Det kan man godt, men det er helt naturligt at føle et afsavn, fordi man mister noget man er vant til at have.

Du nævner, at du stadig taler med din tidligere kæreste hver dag. Jeg tænker på, om det mon kan være med til at gøre det sværrere for dig, at komme videre alene. Måske får du lidt af det du savner, når du taler med ham, men på den anden side, får du det måske ikke helt, fordi I ikke er kærester længere. Det kan måske være en ide at overveje, ikke at tale så meget med ham, i en periode. Indtil du finder ud af bare at være dig selv?

Du skriver at du ikke kan slippe ham, men hvis du er sikker på, at du ikke har lyst til at være kærester med ham mere, så er det præcis det du skal gøre. Du skal slippe ham og sætte dig selv fri. Det er hårdt og det kan føles svært, men derfor kan det godt vise sig, at være det helt rigtige i sidste ende.

Du fortæller til sidst i dit brev, at det hjælper at få det ud og jeg tror du har helt ret i, at det hjælper at komme ud med og sætte ord på dine tanker og følelser. Det har du gjort i dit brev her og jeg tror det er en god ide, at du fortsætter med at udtrykke dine tanker og føleler, enten til venner, veninder og familie eller på skrift lige som her.

Hvis du finder ud af med dig selv, at du stadig gerne vil være kærester med ham, så er det selvfølgelig det du skal gå efter. Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du finder ud af, at det faktisk er det du vil.

Uanst hvad du finder ud af, så håber jeg du kommer godt videre.

De bedste hilsner

Camilla