Det gør så ondt

brevkassespørgsmål

Det gør så ondt

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 4 uger siden

Hej alle! Jeg håber I kan give mig nogle gode svar og råd. Jeg er en pige på 15 år og lider af spiseforstyrelser. Jeg er 172 cm og vejer 71 kilo, hvilket vil sige at mit BMI tal er 24, som er lige under at være overvægtig. I det sidste år har jeg haft det svært. Jeg har trøstespist, hvilket gjorde at jeg tog på, og jeg har sultet mig selv, hvilket jo gjorde at jeg tabte mig. Her på det sidste jeg haft det meget dårligere end ellers. Min mor går rundt og siger at jeg er fed, grim, ulækker og væmmelig at se på. Det førte til at jeg, igen, begyndte ikke at spise og tabte mig godt 5 kilo, og det førte også til at jeg begyndte at skære i mig selv. Men nu er jeg begyndt at trøstespise, suprise, og har taget alle 5 kilo på igen. Min selvtilid er virkelig nede for tiden og jeg skære oftere og dybere end jeg gjorde før. Jeg har mistet lysten til leve, for hvad er egentligt meningen ved at leve når du ikke har det godt med dig selv og din egen familije går rundt og peger hver ens uperfekthed ud? Hvis du spurgte mig ville det egentligt bare være et spørgsmål om tid. Hver gang jeg ser mig selv i spejlet, tænker jeg; 'ad hvor er du fed.', 'hvor er du grim', 'se lige alt det fedt du har på kroppen' og sidst men ikke mindst 'hvorfor er du her egenligt endnu?' Lige nu går det forfærdeligt, jeg græder mig ofte i søvn om aftenen og mad skræmmer livet ud af mig, bogstavligtalt. Jeg ville håbe at i måske kunne hjælpe mig, for jeg ved jo godt at det her ikke er den rigtige måde at leve på. Hilsen mig.

Svar: 

Hejsa

Jeg kan godt forstå at det er frustrerende for dig at være "fanget" i et konstant fokus på vægt, mad og din krops udseende. Det kan være virkelig udmattende når dette fokus kommer til at fylde så meget i hverdagen. - Og du har selvfølgelig helt ret i at det ikke bør være sådan, fordi det jo påvirker livskvaliteten så hårdt :( , at det bliver svært at leve med.

At du så også er begyndt at skære i dig selv og er kommet ind i en ond cirkel hèr også, er jo med til at gøre det hele ekstra svært. Så hvor er det godt at du beder om hjælp her i brevkassen :)

Jeg må starte med at sige, at selvom det ikke er mig det går ud over, så bliver jeg også frustreret over at høre at din mor kan finde på at tale til dig på så forfærdelig en måde. Det er fuldstændig uden for sund fornuft. Jeg ved ikke hvad din mors problem er, men sikkert er, at hvis din mor har ønske om at hjælpe dig  (hvilket jo er hendes opgave som din mor), så griber hun det helt forkert an. Du har det rigelig svært i forvejen og har bestemt ikke brug for at høre nedsættende kommentarer fra din mor eller fra andre.

Det er meget fint at du selv er klar over, at du har en spiseforstyrrelse og at der skal gøres noget ved dette. Jeg vil foreslå at du tager kontakt til Landforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS, på www.lmsnyt.dk og ser dig lidt omkring på siden. Der er forskellige former for rådgivning både på chat, telefon mm. ( anonymt hvis man har behov for det) og også fysiske støttegrupper og tilbud. Netop fysiske tilbud er nødvendigt, når man føler sig klar til at se sin spiseforstyrrelse/selvskadende adfærd i øjnene.

Hvis du ikke har nogen opbakning fra din familie, kan andre bakke dig op. Prøv for eksempel vores chatrådgivningen her i Cyberhus, hvis vi skal hjælpe dig med at finde ud af hvem omkring dig du skal bede om opbakning ( evt. en lærer ? eller en anden udenfor familien du kan have tillid til ? ). Jeg synes det er vigtigt at nogen udenfor din familie gøres opmærksom på at I har problemer i familien, fordi det lyder som om det ikke er noget I selv kan løse. Somme tider er det hjælp ude fra som skal til for at komme videre.

Husk at det er ikke noget at skamme sig over at indrømme at man har problemer. Det kan ske for os alle - og rigtig mange især unge piger oplever samme problemstilinger som du, så du er IKKE alene :)

Du fortjener absolut en større livskvalitet end du har nu ! og det kan du få med rette hjælp :), så bare hæng i selvom det er svært. Jeg håber at mit svar til dig har givet dig mod på dette.

Kærlige tanker fra Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program