Kære du

Det må være rigtig svært ikke at føle sig elsket og set af sin familie og sine venner og især når det også gælder ens mor. Jeg kan godt læse, at det hele er svært for dig lige nu og at du er fyldt med en masse svære tanker og følelser. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at dit forhold til din mor gør, at du har fået det værre og værre og at du nu er så langt nede, at du ikke længere ved hvad du skal gøre og endda har tanker om at tage dit eget liv. Sådan skal det selvfølgelig ikke være og derfor synes jeg det er rigtig modigt og stærkt gået af dig, at du har valgt at skrive her til for at få hjælp til hvad du kan gøre. Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig ved, at komme med min tanker omkring det som du skriver og give nogle råd til hvordan jeg tænker, at du kan få det bedre.

Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig svært at din mor har fået en kæreste, som du føler at hun bruger alt sin energi og opmærksomhed på. Du skriver ikke om du kan lide hendes nye kæreste, men jeg tænker også, at det vigtigste er at du gerne vil have at hun er der for dig og ser, at du har brug for hende? Det er tydeligt for mig, at du har meget brug for hende lige nu, hvor du har det så skidt, at du nogle gange ikke har lysten til at leve. Jeg ved ikke om du har prøvet at snakke med din mor om dine tanker? Jeg synes i hvert fald du skal tale med hende. Det kan være rigtig svært at skulle sige sådan noget, men det er rigtig vigtigt at du får fortalt hende om dine følelser og tanker. Jeg tænker, at hun måske slet ikke ved, hvor skidt du går rundt og har det? Hvis man er meget forelsket kan man godt nogle gange glemme at se hvordan andre mennesker har det. Det er ikke fordi man ikke vil og ikke længere elsker dem, men fordi hjernen driller en og gør at det kan kræve, at man lige bliver gjort opmærksom på, at der er andre der også har brug for en. Jeg tænker at det måske er det der sker for din mor? At hun stadig elsker dig ligeså højt som før og rigtig gerne vil hjælpe dig, men måske ikke har set hvordan du har det? Jeg kan godt forstå, hvis du føler at det bliver en svær snak at skulle have, men jeg tror det vil kunne ændre rigtig meget. Hvis du har mod på det kan du starte med at vise hende dette brev, for der er det tydeligt, at du savner hende og har brug for hendes støtte og hjælp til at få det bedre. 

Hvis du ikke føler at det hjælper at snakke med din mor, er det rigtig vigtigt, at du finder en anden voksen at snakke med. Det kan være en af din lærere eller måske din læge. Man skal ikke gå rundt med tanker om ikke at ville leve mere helt alene og det er rigtig vigtigt at få det sagt højt og få noget hjælp. Nogle gange kan ens dårlige tanker spænde ben for alle de glade følelser og det er sjældent at man selv kan ændre på det uden hjælp. Men ved at snakke med nogle om det og få en masse støtte og forståelse kan man langsomt få det vendt.

Jeg vil også anbefale dig at ringe til Livslinien, hvis du igen får følelsen af ikke at ville leve mere. Det er en anonym rådgivning, hvor der sidder nogle rigtige søde mennesker der er klar til at hjælpe, når det hele bare er for svært. De har åbent alle dage mellem kl. 11 og 23 og deres telefonnummer er 70201201.

Jeg håber rigtig meget at du får snakket med en voksen om dine tanker, for du fortjener at få det bedre og være glad.

Hilsen Katrine