Hej Bieber-fan.

Det er skam helt ok, du skriver langt - jo mere I skriver, jo bedre forstår vi jo, hvad I tænker. Og det er dejligt at høre, du er glad for Cyberhus.

Men jeg bliver altså ret bekymret, når du skriver om depression og selvmordstanker, for når jeg ikke kender dig, kan jeg ikke vide, om det er en slags "talemåde" for dig - eller om du virkelig mener alvorligt, at du overvejer at begå selvmord, fordi en fyr i et fremmed land, og som du aldrig har mødt, ikke ved, hvem du er. Hvis du virkelig føler dig så syg, så skal du altså henvende dig til dine voksne eller din læge og bede om at få noget hjælp, for så reagerer du voldsommere, end normalt er.

Det er absout ikke "latterligt", at du har så store problemer ved at være idol-fan. Det er der - desværre - rigtig mange, der har. For det er det, der er "meningen med hele idol-pricippet", hvis jeg må formulere det sådan - at skabe et masse-hysteri og en kæmpe stor fan skare, der er villige til at betale - og gøre - hvad som helst for at se, høre, vide så meget som muligt om diverse idoler.

Der sidder nogle mennesker og tjener penge på at piger verden over græder dagligt over, at de aldrig vil møde deres store idol.

Nu kender jeg ikke lige Justin B. Han er sikkert en helt ok fyr - men han er altså "kun" endnu et idol på en lang lang liste, som vokser eksplosivt med, at vi får flere og flere medier at dyrke dem igennem.

Har du nogensinde set tv-klip fra dengang The Beatles første gang kom til USA - eller for den sags skyld Danmark? Tusinder af piger, som kunne have været (og måske var?) dine bedstemødre gik skrigende bananas i vildt hysteri og hulkede og besvimede af ophidselse over at være så tæt på de fire Beatler.

Du har måske set klip af mennesker, der besøger Elvis Presley´s grav og - her mange år efter hans død - synker grædende på knæ over en mand, de aldrig har mødt.

Beatles og Elvis er kun et par af de mere kendte eksempler, så når jeg nævner dem, er det kun fordi det måske kan sætte din sorg lidt i perspektiv, at dine bedsteforældres generation har været lisså højt oppe at køre.

Langt de fleste voksne kvinder har i deres ungdom haft plakater på væggen, skrevet masser af breve til - og været vildt forelskede i en eller anden vildtfremmed filmstjerne eller musiker, som vi aldrig havde mødt - eller nogensinde kom til at møde.

Den, du er så vild med, er jo ikke selve personen Justin B - men det image (billede) hans managers, pladeselskab og hele penge-maskinen bag ham har sammensat.

Det er DEM, der bestemmer, hvem Justin B. "er udadtil"... hvad han tilsyneladende siger, mener, tænker, føler, drømmer o.s.v.

Og DE (dem der styrer pengemaskinen) er hammer dygtige til at bygge et kunstigt billede op, som rammer LIGE præcist den "type", som flest unge piger - lige nu og her i 2011 - vil falde pladask for (og derfor betale en masse for at høre/høre om).

Når man forelsker sig i "Jakob i klassen", så sker der heldigvis det, at Jakob en dag møder op i skole med bumser i panden, eller kommer til at slå en prut i timen, eller sige eller gøre et eller andet åndssvagt, så man kan få ham hevet lidt ned af piedestalen og se ham som et normalt menneskeligt individ - og få redigeret sin voldsomme forelskelse lidt.

Det oplever man ALDRIG med Justin. Han er perfekt - på alle måder - og bliver ved med at være det. Derfor kan forelskelsen vokse og vokse helt vildt og komme ud af kontrol.

Jeg forstår godt, du er træt af at høre at "du kommer over ham", for sådan føles det jo ikke lige nu. Men prøv at hive fat i din bedstemor, oldemor eller andre ældre kvinder, du kender og spørg, om DE ikke har prøvet noget lignende, da de var unge. Det kan måske hjælpe dig en lille smule.

Og så kan jeg - stadig uden at kende Justin B. - garantere dig for, at han OGSÅ har sure tæer og fedtet hår og morgenånde og ar han bøvser, snorker og prutter i sovne - og stinker, når han går på toilettet. Det er bare ikke den del af ham, du vil betale for at se og høre - derfor er det ikke den, "de" viser os!

Mange hilsener  Lottek