Depression
Depression
Hvad skal man gøre hvis man tror at man har en moderat til svær depression?
Jeg har snakket med mine forældre, og de hjælper så godt de nu kan.
Hej med dig!
Hvor er det sejt, at du har skrevet herind til os. Det kræver mod og overskud at turde fortælle at man har det svært og bede om hjælp. Jeg synes det er rigtig godt at du snakker med dine forældre om hvordan du har det. Så er de klar over det og de kan hjælpe dig så godt de kan.
Du spørger hvad man kan gøre hvis man har mistanke om, at man har en moderat til svær depression.
Jeg tror mit bedste råd er at tage dine forældre med til lægen. Det kan være rart at have en med, der kan lytte sammen med en og støtte en undervejs. Din læge ville kunne finde ud af om du har en depression og vil også kunne give dig råd og vejledning om hvilke behandlingstilbud du kan få tilbudt.
På den måde kan du få klarhed over om det er en depression du lider af eller om det er noget andet, der er på spil. Så kan du få lov at tænke over om der er en af tilbuddene du kunne have mod på at tage imod så du kan få det bedre. Det har du fortjent!
Hvis du tænker det kunne være rart at snakke med en om hvordan du har det, men ikke synes det skal være dine forældre eller veninder, så har cyberhus en rigtig god 1-1chat, hvor man kan snakke anonymt med en voksen rådgiver om det, der fylder hos en. Der skal du være velkommen. Det kan nogle gange være rart at få snakket om hvordan man har det, med en, som ikke kender en i forvejen. Chatten finder du her.
Jeg håber du kan bruge mit svar!
Med venlig hilsen Astrid